En villa på Mosevænget har i går formiddags været udsat for et indbrud, hvor naboen så tyven stikke af på en cykel
En villa på Mosevænget har haft indbrud i løbet af i går.
I følge Nordsjælland Politis døgnrapport skete indbruddet mellem kl. 7:00 og kl. 10:00, hvor en rude i et kældervindue blev smadret. Der blev bl.a. stjålet et kamera, en PC og nogle kontanter. Huset var dog ikke blevet gennemrodet.
Politiet oplyser endvidere, at en nabo har set en mand løbe fra stedet. Han bar en grøn rygsæk og kørte væk på en rød damecykel.