Mange bilister bliver fotograferet i Blovstrød af politiet, fordi hastigheden lige har været høj nok. På Sortemosevej var der ikke politi til stede, før det var for sent
Generelt køres der alt for stærkt i Blovstrød - det gælder på villavejene, men også på Sjælsø Allé og Blovstrød Allé, hvor politiets fotoalbum for nylig blev fyldt op af for hurtige bilister.
Trafikken på Kongevejen
Kongevejen er heller ikke nogen undtagelse. Her må man som bekendt køre 60 km/t, men her er der også mange bilister, der blive fanget af politiets fotovogn, som har fundet et godt 'skjulested' på nichen ved sidevejen Rosmosevej, hvor mange bilister - som kører nordpå - bliver fanget.
Det sværeste sted, at overholde hastigheden, er imidlertid på Kongevejen, hvor hele vejanlægget bliver renoveret - det er strækningen fra T-krydset ved Sortemosevej og syd på ned forbi Statoil. Her er hastigheden sat ned til 40 km/t, og det er der praktisk talt ingen der overholder. Entreprenøren har truet med at bede politiet opsætte en fotovogn i perioder. Men det bliver nu heller ikke bedre af, at når man kommer nordfra og kommer frem til Statoil, så står det et skilt med ophævelse af 60 km/t i stedet for 40 km/t.
Fremover: 50 km/t
Når Kongevejen er færdigrenoveret inden sommerferien, bliver hastigheden generelt sat ned til 50 km/t. Det er det eneste sted på hele strækningen fra Rigshospitalet og op til Hillerød, at men sænker hastigheden så meget!
En grim historie
En bilist, som er kørt alt, alt for stærkt og har mistet herredømmet over sin bil, vidner disse billeder fra Sortemosevej om. Her har der i et par dage været 'parkeret' resterne af en personbil. Alt tyder på, at der har været kørt ualmindeligt stærkt, for bilen har simpelthen knækket en af de høje lysmaster to steder og fik samtidig flået masten op ad jorden og forsatte ca. 50 meter længere fremme og endte inde i kanten af Sortemose-skoven. En grim historie.