Rema 1000 her i Blovstrød er blevet udsat for røveri

Rema 1000 på Kongevejen blev tirsdag udsat for et røveri af to mørklødede personer

To mørklødede personer stjal kød fra butikken - registreringsnummeret på den bil de ankom i er blevet noteret. Arkivfoto: AOB

To mørklødede personer stjal kød fra butikken - registreringsnummeret på den bil de ankom i er blevet noteret. Arkivfoto: AOB

To mørklødede mænd prøvede tirsdag eftermiddag at stjæle kød fra Rema 1000 på Kongevejen. I forretningen tog de tre stykker kød, som de tog med ud på parkeringspladsen. Det skriver allerødnyt.dk og uddyber sagen:

På parkeringspladsen blev de stoppet af en ansat fra Rema 1000, og der udbrød ifølge Nordsjællands Politi tumult. Den ene af mændene slog ud efter den ansatte hos Rema 1000. Manden tabte kødet, og kørte fra stedet i en bil med registreringsnummeret: VZ 31783. Den anden mand tog flugten til fods.

Manden, der slog ud efter den ansatte hos Rema 1000, beskrives som: Mørklødet, skaldet, men med noget hår i nakken, tynd og han havde en grå hættejakke og lyse bukser på. 

Den anden mand er ifølge Nordsjællands Politi også mørklødet og har mørkt hår. Han bar en mørkegrå jakke, sorte bukser og sorte sko.