Provst Jørgen Christensen vil i 100-året for Halfdans fødsel tage tilhørerne med rundt om både Halfdans velkendte humoristiske og mindre kendte alvorlige sider
”Jeg skriver sjove digte.
Jeg skriver osse triste.
De første læser andre folk.
Selv læser jeg de sidste."
...sådan skriver Halfdan Rusmussen i et selvbiografisk Tosseri.
Provst Jørgen Christensen vil i 100-året for Halfdans fødsel tage tilhørerne med rundt om både Halfdans velkendte humoristiske og mindre kendte alvorlige sider.
Ikke mindst i 70-året for befrielsen er Halfdans krigsdigte bevægende, stærke og vigtige at blive mindet om.
Der bliver selvfølgelig også plads til at synge nogle af Halfdans sange, som "Noget om helte" og "Med store undrende øjne går jeg."
Menighedsrådet byder velkommen til en både munter og tankevækkende aften omkring en af vore store folkelige digtere. Det er torsdag, den 8. oktober, kl. 19:30 i Sognegården.