Allerødløbet gik også gennem Blovstrød

Allerødløbets 10-km-distance gik gennem Blovstrød, og blev 'fanget' af vor fotograf, som her bringer en serie billeder fra løbet

Der var rigtig mange, der havde meldt sig til motionsløbet Allerødløbet, og 10-km distancen gik gennem Blovstrød.

Startskuddet lød i dag kl. 10:00 fra Allerød Bibliotek ved Skovensvej, og meget hurtigt dukkede de første løber op ved skovbrynet på Ejnars Sti og fortsatte videre over Kongevejen og ind gennem den gamle del af Blovstrød.

AOB bringer her nogle klip fra 10-km-distancen, hvor løberne ikke var mere trætte, end at de kunne hilse på vor fotograf.