Traditionen tro er der igen i år juletræstænding ved Blovstrød Kirke, og forinden er der gudstjeneste, hvor børn bærer lys ind i kirken
Traditionen tro er der gudstjeneste og juletræstænding ved Blovstrød Kirke 1. søndag i advent den 29. november kl. 15:15.
Gudstjenesten indledes som sædvanligt med, at børn bærer lys ind i kirken. Børn, der vil hjælpe med dette, bedes møde i sognegården kl. 15:00.
Efter gudstjenesten tændes juletræet, som til næste år (2016) flyttes tilbage til sin 'gamle' plads foran kirken på parkeringspladsen. Ved denne placering kan træet betragtes helt ude fra Kongevejen.
FDF-orkestret vil ogå i år spille ved juletræstændingen, og som sædvanlig serveres der gløgg og æbleskiver.
Alle er meget velkomne!