Nu kommer Cirkus Arli til byen

Allerede den 2. juni kommer familie-cirkusset ‘Cirkus Arli’ til Blovstrød.

Cirkus Arli er et vaskeægte familiecirkus for hele familien og er ligeledes specielt egnet til mindre børn. Foto: Flemming Nyberg/AOB

CIRKUS I år kommer Cirkus Arli tidligt til Blovstrød. Normalt bliver cirkusteltet først sat op i august måned, men i år bliver der allerede cirkus i byen torsdag, den 2. juni. Som sædvanligt rejses teltet på det grønne område på hjørnet af Vestervang/Humle-marken.

I mere end 50 år har familien Arli turneret rundt i det danske land med deres cirkus. Hvert år besøger de mere end 100 byer og giver over 150 forestillinger. Sæsonen starter primo april og slutter ultimo august.

Forestillingen
Cirkus Arli er et vaskeægte familiecirkus for hele familien og er ligeledes specielt egnet til mindre børn.

Mange har haft deres allerførste cirkusoplevelse i netop Cirkus Arli og kommer nu med deres egen børn og børnebørn for at videreføre en hyggelig tradition.

Det er ikke for stort, man kan overskue tingene

I cirkusforestillingen anvendes der ikke voldsomme, skræmmende effekter, og den intime stemning, som man oplever i cirkusteltet, er noget for alle generationer.

Forestillingens varighed er 1 time og 45 minutter.

Man kan læse mere om Cirkus Arli HER.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET