Alle Helgen i Blovstrød Kirke

Alle Helgen er anledning til, at man i Blovstrød Kirke mindes alle, som er døde. Kirkens kor vil medvirke til at gøre gudstjenesten noget helt særligt.

Efter gudstjenesten deles der lys ud, som man kan bære ud på gravstederne. Temafoto

ALLE HELGEN Igen i år er Alle Helgen anledning til, at man i Blovstrød Kirke mindes alle, som er døde.

Mindegudstjenesten er søndag, den 3. november kl. 16:00. Her - hvor mørket er begyndt at falde på - samles man i kirken - tænder levende lys og læser navnene op ved døbefonten, på alle, som er begravet eller bisat fra Blovstrød Kirke i løbet af det sidste år.

Efter gudstjenesten er der et glas at styrke sig på, og der deles lys ud, som man kan bære ud på gravstederne.

Sognepræst Kristine Krarup Ravn fortæller:
”Allehelgensgudstjenesten er anledning til at komme med den sorg og det savn, vi bærer på, når vi har mistet en, der stod os nær. Men det er også anledning til at mindes med glæde og taknemmelighed over, at netop det menneske var en del af mit liv, og har sat sine spor hos mig. Alle Helgensgudstjenesten er til at mindes og savne, men også til at finde håb og trøst.” 

Blovstrød Kirkes kor vil medvirke til at gøre gudstjenesten noget helt særligt, ligesom der også vil være stemningsfuld cellomedvirken. 

Alle er velkomne.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET