Fredag, den 6. oktober holder Blovstrød-borgeren Rikke Bille igen i år 'Pink Party' til fordel for Kræftens Bekæmpelse
Traditionen tro holder Rikke Bille igen i år en lokal støttefest her i Blovstrød 'Pink Party' til fordel for Kræftens Bekæmpelse mod brystkræft.
Rikke Bille fortæller til AOB: "Det er nu 5. år, at jeg holder en sådan fest, og det vokser fra år til år ! De to første år var i min stue pakket til randen med damer - og de to sidste år har vi så fået lov at være i Blovstrød Sognegård, hvor der sidste år var 65 damer, som deltog.
Der er endnu ledige pladser til årets 'Pink Party', som afvikles fredag, den 6. oktober i sognegården. Vi samler ind via entreen, samt et stort lotteri og auktion. Tilmeldning foregår ved at indbetale 200 kr til mobilpay: 23 26 47 12 med navn."
Rikke Bille siger videre: "Vil du støtte et godt formål og få billig reklame og positiv omtale? Så kan du donere noget til mit Pink Party til fordel for Kræftens Bekæmpelses 'Støt brysterne'-kampagne.
Her er nogle af dem der allerede har støttet med præmier til lotteriet, ting til auktionen samt lidt lækkert på dagen:
Skincare-lounge, Sanne Søndergaard, Solkrogen.com, Ib Lauersen, Greengate, Jacob&Jakob is, Mungo Park Teater, Gnist, Tamarind i Allerød, Fitness World i Allerød, Ystad Saltsøbad, Comwell Borupgaard, Brogården, Sticks'n Sushi, Superlove, Tante T, Tina Wodstrup design, Rema 1000 i Blovstrød, Rustikbageren Blovstrød, Blovstrød Listen, byrådskandidater hhv Martin H. Wolffbrandt og Nikolaj Burhman, Krukkerne, Matas, Studie Yoga i Allerød og Alt Om Blovstrød.
Send mig en pb (privat besked) eller mail på rikkebille@hotmail.com, hvis du også vil støtte arrangementet. Bemærk! Man får et logo til sin hjemmeside eller bevis til ophæng i butik/klinik med tak fra Kræftens Bekæmpelse, som man kan benytte hele oktober måned."
Sidste år blev der indsamlet 35.100 kr., som Rikke Bille håber at slå i år. Beløbet gik ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.