Ny udsmykning i Blovstrød Svømmehal

Kultur- og Idrætsudvalget har godkendt Sigma Swims forslag til en ny udsmykning af hallen.

Sigma Swims forslag bunder i ønsket om af gøre Blovstrød Svømmehal til en mere tidssvarende Svømmehal. Designoplæg og foto: Grafiker Karina Eg

Sigma Swims forslag bunder i ønsket om af gøre Blovstrød Svømmehal til en mere tidssvarende Svømmehal. Designoplæg og foto: Grafiker Karina Eg

UDSMYKNING Brugerrådet for svømmehallerne besluttede sidste år i oktober måned at anvende 10.000,00 kr. af deres rådighedsbeløb til ny udsmykning af Blovstrød Svømmehal. Sigma Swim blev af brugerrådet bemyndiget til at aftale den ønskede udsmykning, idet brugerrådet dog krævede, at udsmykningen afspejlede alle brugergrupper. 

Siden har Sigma Swim Allerød fremsendt forslag til ny udsmykning samt anmodning om fjernelse af det nuværende mosaik-kunstværk på den ene endevæg. Sigma Swims forslag og anmodning bunder i et ønske om af gøre Blovstrød Svømmehal til en mere tidssvarende Svømmehal. 

I den forbindelse har formanden for Sigma Swim, Louise Krag Andersen udtalt: “Siden at drylandområdet kom til, har vi haft et stort ønske om at få etableret en ny og tidsvarende udsmykning af hallen, som binder de to områder sammen (dryland og selve svømmehallen). Vi har i samarbejde med grafiker Karina Eg fået udarbejdet et samlet oplæg for hele svømmehallen.”

Kultur- og Idrætsudvalget behandlede sagen i mandags og godkendte Sigma Swims forslag og anmodning om at fjerne det nuværende mosaik-kunstværk. Forvaltningen vil nu tage kontakt til kunstneren Annette Nørregaard Christiansen med henblik på at fjerne relieffet og finde en alternativ placering.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET