Byvandring i Blovstrød

Traditionen tro er der igen i år en byvandringstur gennem Blovstrød.

Der er otte ‘stop’ på ruten, som bl.a. går forbi Blovstrød Kirke med udsigt til den nye bebyggelse. Arkivfoto: AOB

Der er otte ‘stop’ på ruten, som bl.a. går forbi Blovstrød Kirke med udsigt til den nye bebyggelse. Arkivfoto: AOB

BYVANDRING Så arrangerer Venstre igen en byvandringstur gennem Blovstrød. Det er søndag, den 22. september klokken 14:30 - 16:30, og man starter ved Blovstrød Svømmehal og slutter ved XL-Byg. Det er samme dag, som der er ‘Træf-På-Tværs’, der dog først starter kl. 17:00 LÆS HER.

Der er otte ‘stop’ på ruten, som lyder således:
1. Fodboldbanen med udsyn over Pilelunden og den kommende Bøgelunden.
2. Skolegården og fremtiden med Blovstrød Skole.
3. Gadekæret.
4. Rundt om kirken med udsigt til den nye bebyggelse.
5. Kirkestien og stop ved broen over åen.
6. Vandring fra Grønningen til Blovstrød Teglværk
7. Derfra op gennem Teglskoven til den nye bebyggelse.
8. Afslutning ved XL Byg. Herfra sørger man selv for at komme retur.

Arrangørerne oplyser, at tilmelding ikke er nødvendig. Men hvis man gerne vil have oplysning om eventuel aflysning (pga. vejret), så kan man tilmelde sig på Facebook, mail eller telefon.

Man vil fortælle om de enkelte områder men er samtidig interesserede i at høre, hvad de enkelte borgere har på sinde.

Der vil være lidt til ganen ved start og slut.

byvandring---***.jpg


SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET