Naturstien er groet til

Allerød Kommune forsømmer at vedligeholde naturstien, som går gennem ‘Pilesumpen’ langs Sjælsø.

Ornitolog George Hoffmann fra Birkerød fortæller, at Allerød Kommune ikke vedligeholder deres del af gangbroen, så færdslen på stien er næsten umulig. Foto: George Hoffmann

Ornitolog George Hoffmann fra Birkerød fortæller, at Allerød Kommune ikke vedligeholder deres del af gangbroen, så færdslen på stien er næsten umulig. Foto: George Hoffmann

NATURSTI I foråret 2016 skrev vi om den nye natursti, som i fællesskab blev åbnet og anlagt af kommunerne Allerød og Rudersdal langs vestsiden af Sjælsø. Naturstien blev etableret i forbindelse med stisystem rundt om Sjælsø, og en del af stien blev anlagt som en trægangbro gennem ‘Pilesumpen’, og den er gennem tiden besøgt af mange borgere bl.a fra Blovstrød.

Nu fortæller ornitolog George Hoffmann fra Birkerød, at Allerød Kommune ikke vedligeholder deres del af gangbroen, så færdslen på stien er næsten umulig - hvorimod Rudersdal Kommune rydder flere gange årligt.

Trods henvendelser til Allerød Kommune fra George Hoffmann, bliver der ikke svaret. “Nu, den 1. august, er færdsel på Allerød-siden næsten umulig, siger George Hoffmann og fortsætter: “Det er for dårligt, af Allerød Kommune - tænk på de mange hundrede tusinde, der er ofret på dette projekt.”

Nu vil AOB tage kontakt til Park og Vej og høre, om naturstien ikke er med i kommunens vedligeholdelsesplan.

Rudersdal Kommune rydder flere gange årligt gangbroen ved ‘Pilesumpen’. Foto: George Hoffmann

Rudersdal Kommune rydder flere gange årligt gangbroen ved ‘Pilesumpen’. Foto: George Hoffmann

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET