Blovstrød blev i dag lukket halvt inde af Ironman

Ironman Copenhagen medførte ændringer i trafikken i bl.a. Nordsjælland og dermed også i Blovstrød.

For at følge Ironman-cykelløbet på nært hold havde flere sat sig godt tilrette langs ruten i Blovstrød og nogle med en sofa under et åbent telt og med kaffen i haven. Man kunne via GPS‘en på sin mobiltelefon følge de forskellige cykelrytteres placering på ruten, og man var således klar til at heppe, når ens kendte favoritter dukkede op. Foto: AOB

IRONMAN  Da omkring 3.200 atleter fra mere end 70 nationer i dag bl.a. skulle cykle 180 kilometer i København og Nordsjælland, kunne det ikke undgå, at der blev ændringer i trafikken. Det mærkede vi også her i Blovstrød.

Deltagerne skulle cykle to gange rundt ad en rute langs Strandvejen til Humlebæk, vest over mod Hillerød og ind mod hovedstaden ad Kongevejen i Blovstrød. Dette betød, at den sydgående kørebane på Kongevejen var forbeholdt rytterne, og bilisterne kunne således kun køre ad den nordgående kørebane. 

Rigtig mange Blovstrød-borgere havde i dagens anledning taget opstilling langs Kongevejen for at følge cykelløbet. Rytterne kom nordfra fra Kirkeltevej og fortsatte syd på mod København. Helt fra tidlig på dagen var der konstant cykelryttere, og de kom fra mere end 70 forskellige nationer.

Ikke færre end 3.200 deltagere var tilmeldt for at dyste i de tre discipliner svømning, cykling og løb - og langt flere forventedes at se på. Således anslår politiet, at mere end 200.000 tilskuere ville følge deltagernes anstrengelser igennem hele København og Nordsjælland.

Vores fotograf var også med til at heppe og fik samtidig taget nogle fotos fra dagens begivenhed.

Ironman-rytterne kom nordfra fra Kirkeltevej og fortsatte ad Kongevejen syd på mod København. Helt fra tidlig på dagen var der trafikregulering bl.a. ved Sortemosevej-T-krydset. Foto: AOB

Ironman-rytterne kom nordfra fra Kirkeltevej og fortsatte ad Kongevejen syd på mod København. Helt fra tidlig på dagen var der trafikregulering bl.a. ved Sortemosevej-T-krydset. Foto: AOB

Mange Blovstrød-borgere havde i dagens anledning taget opstilling langs Kongevejen med børn og hunde for at følge Ironman-cykelløbet. Foto: AOB

Mange Blovstrød-borgere havde i dagens anledning taget opstilling langs Kongevejen med børn og hunde for at følge Ironman-cykelløbet. Foto: AOB

Rigtig mange børn fulgte med i det store cykelløb. Foto: AOB

Rigtig mange børn fulgte med i det store cykelløb. Foto: AOB

Der lød hurra-råb og klapsalver, hver gang nogle kendte cykelryttere passerede forbi. Foto: AOB

Der lød hurra-råb og klapsalver, hver gang nogle kendte cykelryttere passerede forbi. Foto: AOB

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET