Børn på vej

På mandag starter skolerne efter sommerferien - og deriblandt mange urutinerede små trafikanter.

Politiet oplyser, at man de næste tre uger vil befinde sig på skoleveje - især i morgentimerne, hvor fokus vil være på færdsel - da mange små og urutinerede trafikanter bevæger sig uvant rundt i trafikken. Foto: AOB

Politiet oplyser, at man de næste tre uger vil befinde sig på skoleveje - især i morgentimerne, hvor fokus vil være på færdsel - da mange små og urutinerede trafikanter bevæger sig uvant rundt i trafikken. Foto: AOB

SKOLESTART På mandag, den 12. august starter de fleste skoler efter sommerferien - og deribland mange små nye elever.

Når skoleklokken ringer ind på mandag, markere det ikke blot et nyt skoleår men også starten på 3 ugers færdselskontroller nær mange skoler bl.a. her i Allerød Kommune.

Nordsjællands Politi oplyser i den forbindelse, at man de næste tre uger vil befinde sig på skoleveje - især i morgentimerne, hvor fokus vil være på færdsel - da mange små og urutinerede trafikanter bevæger sig uvant rundt i trafikken.

Politikommissær Nick Gall fra Nordsjællands Politi siger: "Det er selvsagt vigtigt at være en betænksom trafikant alle vegne, men især på skolevejene er der mange nye trafikanter, vi alle skal vise særligt hensyn til. Det skal vi både for trafiksikkerhedens skyld, men også fordi børnene lærer, hvordan de bør gebærde sig i trafikken ved at kigge på os voksne."

Nick Gall fortsætter: “Netop det, at børnene efterligner og lærer af de voksne, er noget, jeg håber på, at forældre og andre voksne vil huske på, når de færdes i trafikken. "Børn gør jo ofte, hvad vi voksne gør frem for, hvad vi siger. Derfor er det vigtigt, at vi voksne er gode forbilleder, og i trafikken betyder det blandt andet, at mobiltelefonen bliver pakket væk.

Mange voksne har svært ved at koncentrere sig om trafikken og telefonen på samme tid, selv når turen bare er på gåben, og selvsamme kunnen har børn naturligvis endnu sværere ved. Så læg din egen telefon fra dig og få børnene til at lægge deres telefon i skoletasken, når de færdes i trafikken.”

Politiindsatserne vil blive koncentreret ved skoleveje, hvor der især vil blive fokuseret på:
- bilernes hastighed,
- om børnene er fastspændt i bilerne i sikkerhedssele,
- om førerne selv husker at anvende sikkerhedssele,
- skolepatruljernes arbejde og
- forældrenes trafikale adfærd, herunder parkering, i forbindelse med aflevering af børn ved skolerne.

"Vi glæder os til skolestarten, hvor vi ofte møder en masse glade forældre og forventningsfulde elever i alle aldre. Jeg håber på, at vi ikke får behov for at hive bødeblokken op af lommen særlig mange gange, for vores mantra er, at vi hellere vil have bidrag til færdselssikkerheden end til bødekassen. Når det er sagt, så har vi den selvfølgelig med, hvis vi skulle se nogle overtrædelser," slutter Nick Gall.

Klik HER og find gode råd til, hvordan du trafiktræner dit barn.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET