Vild Med Vilje

Flere steder i vores område vil man kunne opleve arealer med smukke vilde blomster.

Den smukke blomstereng ved Sjælsøparken. Foto: AOB

Den smukke blomstereng ved Sjælsøparken. Foto: AOB

NATUROPLEVELSE En af vores læsere, Gitte Damgård, har gjort os opmærksom på foreningen ‘Vild Med Vilje’, som har markeret sig flere steder her i Blovstrød. Det er en forening - som de selv skriver - vil gøre en konkret og lokal forskel for en vild, rig og mangfoldig natur i Danmark. Gitte Damgård fortæller, at på et større engareal ved stien, som går fra Kongevejen (over for Ejnars sti) og frem til Sjælsøparken, ligger der et større græsområde, hvor mange vilde blomster nu smukt markere sig i området på foranledning af ‘Vild Med Vilje’.

Hvad er ‘Vild med Vilje’?
På foreningens hjemmeside skriver man bl.a.: Sammen kan vi gøre mere. Derfor er ambitionen med Foreningen ‘Vild Med Vilje’, at starte en bevægelse for alle os, der vil gøre en konkret og lokal forskel for en vild, rig og mangfoldig natur i Danmark.

‘Vild Med Vilje’ er et værktøj, som alle kan bruge, til at forandre græsplæner – store som små – til spirende rum af rig og vild natur. Sådan kan vi få vildhed og natur der hvor mennesker bor, arbejder og leger. ‘Vild Med Vilje’ skaber levesteder for planter og dyr, øger vores fælles kendskab til naturen.

På skiltet - som er opsat ved blomsterengen - står der:  Kære naboer. Her får græs og blomsterplanter lov til at vokse vildt. Græsset bliver kun slået, revet sammen og fjernet en til to gange om året. Det giver plads til et væld af forskellige blomsterplanter til gavn for sommerfugle og bier. I Danmark er der meget færre sommerfugle og blomstrende urter end tidligere, pga. gødskning, sprøjtning, manglende græsning og forkert græsslåning. Sammen kan vi give plads til flere smukke sommerfugle og vilde blomster ved at lade vores græsplæner være Vild Med Vilje. Til gengæld får vi skønne naturoplevelser helt tæt på. Vilde venlige hilsner Vild Med Vilje Foto: AOB

På skiltet - som er opsat ved blomsterengen - står der:
Kære naboer. Her får græs og blomsterplanter lov til at vokse vildt. Græsset bliver kun slået, revet sammen og fjernet en til to gange om året. Det giver plads til et væld af forskellige blomsterplanter til gavn for sommerfugle og bier.
I Danmark er der meget færre sommerfugle og blomstrende urter end tidligere, pga. gødskning, sprøjtning, manglende græsning og forkert græsslåning.
Sammen kan vi give plads til flere smukke sommerfugle og vilde blomster ved at lade vores græsplæner være Vild Med Vilje. Til gengæld får vi skønne naturoplevelser helt tæt på.
Vilde venlige hilsner
Vild Med Vilje
Foto: AOB

Rent praktisk er Foreningen ‘Vild Med Vilje’ et opgør med den trimmede græsplæne, der består i at stoppe den hyppige græsslåning og i stedet høste græsarealer med le eller maskine 1 til 2 gange om året. Græsset som før var kort, krævende og ensartet året rundt, får nu lov at gro langt, svaje i vinden og skifte farve med årstiderne. Nye spændende planter kommer helt af sig selv og skaber en rig variation, i både plante- og dyreliv.

Gennem Foreningen ‘Vild Med Vilje’ gør du på enkel vis en positiv forskel for naturen, mens du får nye naturoplevelser, sparer penge på drift og inspirerer andre til at bruge et enkelt værktøj til at gøre en forskel for natur og mennesker.

Man kan læse mere om foreningen ‘Vild Med Vilje’ HER.

Læs også om “insektblanding”.

AOB: “Det var måske en idé til Circle K, at få udlagt den golde grund ved indkørslen til Drabæk Huse med vilde blomster.” Læs    HER   . Foto: AOB

AOB: “Det var måske en idé til Circle K, at få udlagt den golde grund ved indkørslen til Drabæk Huse med vilde blomster.” Læs HER. Foto: AOB


SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET