Orv, hvor vi glæder os!

Fællesspisning i Blovstrødhallens café følges op med Blovstrødbanens Sankt Hans-bål søndag, den 23. juni.

ABC**.jpg

FÆLLESSPISNING Træf-På-Tværs-arrangørerne siger: “Lad os ses til fællesspisning i Blovstrødhallens café og følges til Blovstrødbanens Skt. Hans bål-arrangement søndag, den 23. juni.”

Mad fra grillen
Man mødes kl 17:00 og spiser i Blovstrødhallens café. Her skal alle nyde Martin og Tinas mad fra grillen og det gode selskab.

Blovstrødbanens tog kører fra hallen til bålet i pendulfart fra kl. 18:30 til kl. 21:30.
Kl. 20:00 har folkene fra Blovstrødbanen arrangeret båltale ved borgmester Karsten Längerich, og efter talen tændes bålet. Enhedsprisen for køreturen er 20 kr., og børn under fire år kan deltage gratis, oplyser Blovstrødbanen.

Spisningen koster 80 kr. pr. voksen og 60 kr. pr. barn inkl. tilbehør og postevand. Andre drikkevarer kan købes på stedet.

Ved bålet sælger Blovstrødbanen øl, vand og kage, og der vil være snobrød.

Mia Finnemann Schultz: "Tilmeldingerne tikker ind på MobilePay. Vi kan glæde os til mad fra grillen hos Martin og Tina i Blovstrødhallens café ‘Spisestedet’.”

Mia Finnemann Schultz: "Tilmeldingerne tikker ind på MobilePay. Vi kan glæde os til mad fra grillen hos Martin og Tina i Blovstrødhallens café ‘Spisestedet’.”

TILMELDING
Tilmeldingen til fællesspisningen skal ske senest tirsdag, den 18. juni ved indbetaling på MobilePay 22 71 55 49.

• Når du betaler, skal du skrive antal voksne og børn samt besked om kød eller vege.
• Hvis du ikke har MobilePay kontakter du os – eller en nabo

Orv - hvor vi glæder os!

“Lad os ses til fællesspisning i Blovstrødhallens café og følges til Blovstrødbanens Skt. Hans bål-arrangement.” Foto: Blovstrødbanen

“Lad os ses til fællesspisning i Blovstrødhallens café og følges til Blovstrødbanens Skt. Hans bål-arrangement.” Foto: Blovstrødbanen

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET