Nyt alter til Blovstrød Kirke og Ellebækfængslet

Alteret er udført af kunstneren Kamilla Hector.

De første rigtige puslespilsbrikker kom til i 2018 på Østerlars Savværk på Bornholm.

De første rigtige puslespilsbrikker kom til i 2018 på Østerlars Savværk på Bornholm.

ALTER Menighedsrådet i Blovstrød har fået fremstillet et mobilt alter i samarbejde med kirken i Kriminalforsorgens institution for frihedsberøvede asylansøgere, Ellebæk - også kaldet Ellebækfængslet. Alteret skal bruges i Blovstrød, når kirken er lukket for at blive sat i stand, men kommer primært til at blive brugt i kirken i Ellebækfængslet.

Alteret blev afsløret ved en reception i torsdags den 27. juni, og afsløringen fandt sted i Blovstrød Sognegård. Ved receptionen fortalte kunstneren Kamilla Hector om sit arbejde med værket.

Et kirkerum midt i fængslet
Fokus i arbejdet med alteret har været at hjælpe fængslets præster og de indsatte med at skabe et kirkerum for gudstjeneste midt i fængslet.

Kamilla Hector - der er dansk designer og konceptudvikler - fik som opgave at udforme et alter, som 'så logistiskt, anvendligt og fleksibelt som muligt ville stemme overens med de muligheder, der findes i forhold til fængslets restriktioner og muligheder,' som det udtrykkes.

Kunstværkets formål er at hjælpe de indsatte med at samle og markere gudstjenestens rum,' hedder det i brochuren, hvor man også kan læse, at 'alteret kan stilles frem i sin helhed, men også benyttes brik for brik.

Hver brik er i sig selv en påmindelse til den forskelligartede skare af indsatte, om at Gud virker midt iblandt os og vil møde os lige der, hvor vi er i livet. Selv i den udsathed, vi føler i fængslet, i vente situationen og uvisheden, får vi lov til at træde ind i hans nærvær,' står der i brochuren.

Sådan blev alteret til
De første streger blev til gennem samtaler, bøn, mailkorrespondancer og bibelinspiration. Siden voksede resultatet frem gennem kunstnerens proces og andre fagpersoners ekspertise. Keramikken blev udformet i Hässleholm ved Lillemor Larssons værksted, og prototyper af brikkerne blev laserskåret i Malmö.

De første rigtige puslespilsbrikker kom til i 2018 på Østerlars Savværk på Bornholm. Svejsearbejdet blev udført af Brødrene Anker i Hasle, og sidst men ikke mindst blev dekorationsarbejde, finish og montering færdiggjort i eget værksted i Aakirkeby.



SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET