Harmonikasammenstød med fire biler på Kongevejen

I går morges måtte Kongevejen her i Blovstrød lukkes, hvilket påvirkede morgentrafikken stærkt.

Fire biler i harmonikasammenstød påvirkede morgentrafikken på Kongevejen. Temafoto: AOB

Fire biler i harmonikasammenstød påvirkede morgentrafikken på Kongevejen. Temafoto: AOB

SAMMENSTØD Nordsjællands Politi oplyser, at i går - tirsdag morgen - var fire biler involveret i et harmonikasammenstød på Kongevejen her i Blovstrød.

Uheldet skete kvart i otte og kom selvsagt til at påvirke morgentrafikken, da vejen måtte lukkes i forbindelse med arbejdet på ulykkesstedet. Kongevejen blev først genåbnet for trafikken klokken 20 minutter i ni.

Der er ikke oplysninger om, at nogen skulle være kommet til skade ved sammenstødet.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET