Træf-på-Tværs i 'Spiseriet'

I dag - søndag - var der igen fællesspisning i Blovstrødhallens cafeteria.

Mia Finnemann Schultz: “Vores fællesspisninger har været utroligt hyggelige begge to. Vi glæder os til den næste, som vi senere melder ud på 'Træf-på-Tværs' Facebookside. Foto: Kitt Svane

Mia Finnemann Schultz: “Vores fællesspisninger har været utroligt hyggelige begge to. Vi glæder os til den næste, som vi senere melder ud på 'Træf-på-Tværs' Facebookside. Foto: Kitt Svane

TRÆF-PÅ-TVÆRS "Her i dag - søndag - blev det anden gang, vi afholdt fællesspisning i Blovstrød Træf-på-Tværs,” siger initiativtageren, Mia Finnemann Schultz og fortsætter: “Denne gang med en ‘verdenspremiere’ på fem nye vers til Mogens Falks "Ode til Bloustrød". De fem vers handler om den nyere udvikling i Blovstrød, og de bygger videre på syv ældre vers. Mogens var med til fællesspisningen sammen med sin kone og 56 andre blovstrødder, og vi fik sunget alle odens 12 vers.

Og så vil jeg sige, at vores fællesspisninger har været utroligt hyggelige begge to. Jeg glæder mig til den næste, som vi melder ud på 'Træf-på-Tværs' Facebookside og naturligvis også på AOB - så snart vi er klar."

Blovstrød-borgeren, Mogens Falk, som har skrevet ‘Ode til Bloustrød’, havde i dagens anledning udvidet sangen med fem nye vers, som handlede om den nyere udvikling i Blovstrød. Foto.: Kitt Svane

Blovstrød-borgeren, Mogens Falk, som har skrevet ‘Ode til Bloustrød’, havde i dagens anledning udvidet sangen med fem nye vers, som handlede om den nyere udvikling i Blovstrød. Foto.: Kitt Svane

Ode til Bloustrød
Ved spisningen havde Olav B. Christensen en lille ‘snak’ med Moges Falk:

Olav: ”Mogens Falk, du har jo i mange år boet her i Blovstrød. Hvornår kom du her til?”
Mogens: ”I 1955 - Vi har boet i samme hus på Toften i 63 år”
Olav: ”Mogens, hvor mange sange er det, at du har skrevet?”
Mogens: ” Ja i tidens løb er det blevet til 1151!”
Olav: ”Om lidt synger vi ‘Ode til Bloustrød’. Hvorfor valgte du som melodi ‘Tørresnoren’?”
Mogens: ”Det gjorde jeg bare fordi den passede til teksten”
Olav: ”Det er lidt sjovt, at Tørresnoren blev skrevet af Sigfred Pedersen 1955, og melodien samme år af Knud Vad Thomsen. Hvorefter den strøg lig ind på giro413.”

Ved aftenens arrangement fortalte Olav B. Christensen nogle anekdoter fra sin tid i Blovstrød:

Militæret
Sammen med min familie flyttede jeg til Blovstrød den 8. januar 1983. Fire lørdage senere fik vi barn nummer tre. Den ældste gik i første klasse. Han talte sønderjysk og århusiansk, men med hjælp af gode legekammerater fik han hurtigt tonefaldet ændret til noget de andre kunne forstå.

Den næste på fire år var hjemmegående, mens mor var på barselsorlov med nr. tre. Da de gik deres første gåtur med lillesøster i barnevognen skete det selvfølgelig i dagtid, hvor alle var på arbejde. De skulle købe ind i vort lokale supermarked – Merco. Der hed indehaveren Rommelhoff – og som han sagde til mig en gang: ”Jeg har det hele henne på hylderne – Rom, mel og hof. Så nu kan du huske mit navn”.

Dem de mødte på vej til Merco var rekrutter, der marcherede eller krøb rundt langs hækkene i Blovstrød med udrustning og helt grønne i hovedet. Det var der Kathrine på fire år sagde: ”Mor, ser alle mennesker i Blovstrød sådan ud?”

Ny Blovstrød
Der er ikke noget, der længere hedder ‘Ny Blovstrød’. Under de første forberedelser gik de områder, der nu hedder ‘Drabæk Huse’, ‘Frugtlunden’ og ‘Grønningen’ under fællesbetegnelsen ‘Ny Blovstrød’.

Jeg så med skræk for mig, at der stod et byskilt på den ene side af Kongevejen med ‘Blovstrød’ og anden side med ‘Ny Blovstrød’. I folkemunde kunne det hurtigt blive ‘Ny Blovstrød’ og ‘Gammel Blovstrød’. Derfor foreslog jeg i 2013 en navnekonkurrence.

De politikere, der på det tidspunkt allerede havde arbejdet med området i deres tanker i flere år, kunne ikke bakke op om en navnekonkurrence. Da der var et borgermøde på Blovstrød Skole (foråret 2014) stillede jeg de tilstedeværende spørgsmålet om deres syn på navnet. Ingen syntes om navnet ‘Ny Blovstrød’. Der skulle ikke være noget, der var ‘nyt’ og noget andet, der var ‘gammelt’. Konklusionen blev så fint formuleret af Jørgen Jessen, der selv kom til Blovstrød med sin familie for snart 57 år siden (marts 1962 - har han fortalt mig).

Han sagde: ”Den gang vi kom hertil, kom vi til et mindre Blovstrød. De, som boede her tog imod os, som nye ligeværdige borgere og bød os velkommen til Blovstrød. Byen blev større, men byen var fortsat Blovstrød. Sådan skal det også være nu. Der sker altid forandringer. Den er en del af vores identitet. Og historien skal vi ikke lave om på. Vi byder de nye borgere velkommen til Blovstrød”.

Og sådan blev det. Uden navnekonkurrence. Navnet Ny Blovstrød er heldigvis så godt som forsvundet.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET