Lavere antal indbrud i Nordsjælland

Statistikken for 2018 viser et fald i indbrud og en pæn stigende opklaringsprocent.

Der har været mere end 10 gange flere opklaringer i 2018 end i 2017.

Der har været mere end 10 gange flere opklaringer i 2018 end i 2017.

BUNDREKORT 6.636 gange ringede nordsjællandske borgere i 2018 til politiet og anmeldte indbrud. Det er det laveste antal anmeldelser i 10 år, fremgår det en statistik fra Rigspolitiet, skriver Frederiksborg Amts Avis, som uddyber sagen:

I 2008 lød tallet på 8.798, året efter - i 2009 - toppede antallet med 11.155 anmeldelser for så at falde stødt frem til sidste år, hvor antallet nåede et foreløbigt lavpunkt eller højdepunkt, om man vil.

I cirka 4.500 af tilfælde er der tale om indbrud i private hjem, og det er, og har gennem længere tid været et stort fokusområde for politiet, fortæller chefpolitiinspektør Magnus Andresen.

Han er godt tilfreds med det dalende antal anmeldelser, fordi Nordsjælland i seks af de sidste 10 år har været den politikreds med flest indbrud.

“Internt har vi arbejdet hårdt på at organisere os på en måde, så vi optimerer alt fra sagsbehandling til gerningsstedsundersøgelser og vores overblik over både danske og udenlandske indbrudstyve,” siger Magnus Andresen og tilføjer:

“Eksternt har vi arbejdet meget målrettet med borgerne. Vi har brug for hjælp til at løse problemet med indbrud, og borgerne er blevet rigtig gode til at kontakte os. Ikke kun, når de har haft indbrud, men også hvis de oplever noget mistænkeligt. Samlet set har det hjulpet os til både at forebygge bedre samt fange flere, som har begået indbrud,” lyder det fra Magnus Andresen med reference til, at sigtelsesprocenten i 2018 er steget ganske pænt og er den højeste i fire år.

Hvordan ser det ud i Allerød/Blovstrød?
Men hvordan ser det så ud i Allerød Kommune og specielt i Blovstrød? Vi har spurgt Gitte Damgård fra ‘Sikker i Blovstrød’ som siger:

“Som jeg oplever det, så viser tallene fra Danmarks Statistik, at antal indbrud steg i 2008 og igen tog det et spring i 2015/2016, hvor vi også i Blovstrød var meget hårdt ramt.

Siden 2016 er tallet faldet fra 307 indbrud til 252 i 2017 og til 241 i 2018.   
Antallet af indbrud fordelt på antal husstande er faldet fra 30,63 indbrud pr. 1000 husstande i 2016 til 23,45 pr.1000 husstand i 2018.
 
Så det går den rigtige vej for Allerød, og vi mærker absolut også bedre tider i Blovstrød, hvilket vi eksempelvis kan se på antallet af informationer, der kommer ud via Nabohjælpsystemet. Præcise tal for Blovstrød kan vi pt. ikke få fra politiet.”

Er man endnu ikke med i nabohjælp-ordningen, kan man tilmelde sig    HER   .”

Er man endnu ikke med i nabohjælp-ordningen, kan man tilmelde sig HER.”

Nabohjælp
Gitte Damgård fortæller videre: “Allerød var i sommeren 2018 den kommune med flest husstande tilmeldt til Nabohjælp, der er noget af det, som Kriminal Præventivt Råd anbefaler.
 
Vi har kunnet se, at tallet for nabohjælpere i Blovstrød er steget markant siden 2016. I Lillerød er det også steget fint, mens Lynge først nu rigtig begynder at rykke på sig. Det skyldes sikkert, at Lynge i 2018 har været ramt af rigtig mange indbrud. 

Blovstrød har taget nabohjælp-vejskiltningen til sig, og efter at mange grundejerforeninger har sat skilte op, har endnu en stor grundejerforening for nylig opsat 6 skilte – så det er rigtig flot. Vi er pr. 1. februar i år 3.619 nabohjælpere i hele kommunen - fordelt på 3.262 husstande. Er man endnu ikke med i nabohjælp-ordningen, kan man tilmelde sig HER.”

Mere end 10 gange flere sigtelser
Kigger man på antal sigtelser i Nordsjælland, så viser Danmarks Statistik at der i 2017 kun var 0,79% af indbrudene, der endte i sigtelser, mens tallet for 2018 er oppe på 9% - det er mere end 10 gange flere sigtelser! For Danmark generelt var tallet i 2017 5,4% og i 2018 6,8 %.

”Nordsjællands Politi oplyser, at der aldrig før har været så mange politifolk sat af til ‘indbrud’. Der sidder i dag 14 personer i Nordsjælands politi-område (dvs. 13 kommuner), der ikke arbejder med andet end at efterforske, hvilket ser ud til at have båret frugt, når man ser på antal sigtelser i 2018 i forhold til 2017,” slutter Gitte Damgård.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET