Så indtog børnene det nye Børnehus 1 med storm

Det nye børnehus, Pilelunden, blev rost af medarbejderne, af forældrene og ikke mindst af børnene.

Kl. 7:00 - mandag morgen - ankom de første spændte børn til børnehuset. Foto: AOB

INDFLYTNING Der var kun ros, da børnene mandag morgen kl. 7:00 indtog det nye børnehus. Alle var begejstrede for indretningen og dagslystilgangen, der er overalt. De lyse vægge med lyst inventar præger lokalerne og dog med et islæt af enkelte farvede vægflader. En del af inventaret er nyt (idet det gamle var helt nedslidt) og er blev leveret og monteret løbende - det sidste her i weekenden.

Lederen af det nye Blovstrød Børnehus, Lone Sommer Hansen, oplyser, at fordi børnene leger på gulvet, har vi valgt, at huset er skofri zone, så alle skifter til sokker eller til indendørssko ved ankomsten.

Lone Sommer Hansen oplyser endvidere, at der er planlagt ‘åbent hus’ torsdag, den 28. marts – datoen kan dog stadig blive ændret. Ved åbningen vil bl.a. borgmester Karsten Längerich holde tale.

Driftleder, Søren Gundorph fra ‘Drift og Teknik’, fortæller, at huset, som består af to fløje i to etager, er opdelt i ni grupperum. Det tætte hegn, der er opsat rundt om bygningen ud mod Kongevejen er et midlertidigt hegn. Senere - når vejret tillader det - vil der blive plantet et levende meget højere stedsegrønt støjhegn.

De første børn er ankommet, og man skifter til sokker eller til indendørssko. Man beundrer de fine omgivelser med bl.a. en lysskakt med planter, og hvor der senere også vil blive indsat krybdyr. Foto: AOB

Overalt lyse vægge med lyst inventar præger lokalerne og dog med et islæt af enkelte farvede vægflader. Foto: AOB

Nye bøger og hæfter samt træklodser og andet legetøj var parat til at blive taget i brug. Foto: AOB

Ned gennem etagerne er der etableret en lysskakt, og et helt nyt stort akvarium pynter i stueetagen sammen med et terrarium med bl.a en flot skæg-agame. Foto: AOB

Køkkenet, som er placeret i stueetagen, er helt moderne indrettet med to superovne, som kan alt - lige fra at koge, stege, bage og grille. Køkkenet skal levere mad til alle, og maden indtages i de enkelte afdelinger. Foto: AOB

Børnehuset er opført i to fløje og i to fulde etager og med en mindre kælder, hvor der er indrettet et vaskeri, og hvor al teknikken er samlet. Alle tre etager er forbundet med en elevator. Foto: AOB

Mange flyttemænd og rengøringsfolk var igang i weekenden, så det hele stod klar mandag morgen. Foto: AOB

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET