Giv hjertestarteren ben at løbe på

I Blovstrød har vi syv døgnåbne hjerte-startere - men er det godt nok? Bliv ‘Hjerteløber’ og red flere liv!

Blovstrød-borgeren, læge og forsker Carolina Malta Hansen, er tilknyttet akutberedskabet og sidder i styregruppen og er med til at drive og monitorere de praktiske såvel som videnskabelige aspekter af hjerteløber-projektet. Foto: TrygFonden

Blovstrød-borgeren, læge og forsker Carolina Malta Hansen, er tilknyttet akutberedskabet og sidder i styregruppen og er med til at drive og monitorere de praktiske såvel som videnskabelige aspekter af hjerteløber-projektet. Foto: TrygFonden

HJERTELØBER For hvert minut der går, fra en person falder om med hjertestop, til hjælpen når frem, falder chancen for overlevelse med 10 procent. Man kan øge chancen for at overleve med over 50% hvis man træder til. Man kan ikke gøre noget forkert, det er altid bedre at gøre noget end ingenting, og man står aldrig alene med ansvaret, man har 1-1-2 i røret der vejleder hele vejen.

En afgørende forskel
”Derfor er Hjeteløber-projektet en meget vigtig funktion og kan rede flere liv,” siger Blovstrød-borgeren, læge og forsker Carolina Malta Hansen, der er tilknyttet akutberedskabet.Som hjerteløber kan man gøre en afgørende forskel ved at begynde livreddende førstehjælp og tage hjertestarteren i brug, før ambulancen ankommer.”

Allerød-borger reddet
Carolina Malta Hansen nævner et eksempel fra Allerød: For et stykke tid siden faldt en18-årig mand fra Allerød om med hjertestop. Heldigvis var flere såkaldte ‘Hjerteløbere’ hurtigt på stedet og begyndte livreddende førstehjælp. En af dem var Rasmus Johnsen, der netop var kommet ned i sit fitnesscenter, da han fik en alarm på sin hjerteløber-app på telefonen. Han fortæller: “Jeg skyndte mig til adressen, og der var allerede kommet to andre hjerteløbere, som var i gang med livreddende førstehjælp. Vi var fremme før ambulancen, og det lykkedes, at få mandens hjerte til at slå igen. I alt kom der 10 hjerteløbere frem til stedet.”

”Det er jo en fantastisk historie, som lykkedes, fordi der var hjerteløbere og hjertestartere tilstede. Derfor gør vi også en løbende indsats for at forbedre opsætning og tilgængelighed af eksisterende hjertestartere,” siger Carolina Malta Hansen, og fortsætter: “Vi har brug for hjælp til at få registreret alle hjertestartere i vores område og flyttet dem udenfor, så de er ‘døgnåbne’. Dette gælder bl.a. den ved Blovstrød Skole.“

Døgnåbne hjertestartere i Blovstrød: 1) Blackfoot, Skovmarkshytten, 2) ATPs IT-afdeling, 3) Blovstrød Svømmehal, 4) Allerød Privatskole, 5) NIRAS, 6) Blovstrødhallen og 7)Blovstrød Sognegård.

Døgnåbne hjertestartere i Blovstrød: 1) Blackfoot, Skovmarkshytten, 2) ATPs IT-afdeling, 3) Blovstrød Svømmehal, 4) Allerød Privatskole, 5) NIRAS, 6) Blovstrødhallen og 7)Blovstrød Sognegård.

Hjerteløberprojektet er et forsøg
TrygFondens Hjerteløber organiserer frivillige, som melder sig til at yde livreddende førstehjælp og bringe hjertestartere ud, når der er hjertestop i nærheden. Hjerteløberprojektet er et forsøg, der skal give flere chancen for at overleve hjertestop uden for et hospital i Danmark. I dag får ca. 4.000 danskere hjertestop uden for hospital hvert år, og13 procent overlever.

Siden 2001 er overlevelsen mere end tredoblet, blandet andet fordi danskerne nu er verdensmestre i at træde til og yde livreddende førstehjælp, opsætte, registrere og bruge hjertestartere. Men da hjertestarterne fortsat sjældent er i brug, er Hjerteløberordningen vigtig. Flere end 40.000 danskere har nu tilmeldt sig Hjerteløberordningen, som har eksisteret siden september 2017 i Region Hovedstaden, og i efteråret 2018 er blevet udvidet til Region Midt.

9 hjerter***.jpg

Alle over 18 år med en smartphone kan i Region Hovedstaden bliver hjerteløber. Forudgående kursus i livredende førstehjælp er at anbefale, men ikke påkrævet. Når 1-1-2 Vagtcentralen i Region Hovedstaden får opkald om hjertestop, kan de ud over ambulancen, automatisk sende frivillige hjerteløbere afsted for at yde  livreddende førstehjælp eller for at bringe en hjertestarter til stedet. Målet er at begynde den livreddende førstehjælp hurtigst muligt og aktivere hjertestarterne, inden ambulancen ankommer, så endnu flere kan overleve.

Videoen: Giv hjertestarteren ben at løbe på
Her er et link til hjemmesiden med mere information, hvor bl.a. Carolina Malta Hansen på en video, “Hurtig hjælp er afgørende”, detaljeret fortæller om hvordan, hjerteløberne alarmeres via appen og guides i at yde livreddende førstehjælp og hente en hjertestarter, inden ambulancen når frem. LÆS HER 

LÆS OGSÅ:
- Hæng hjertestarteren uden for
- Genoplivning

9 hjerter***.jpg


SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET