Det fine ur på kirketårnet bibeholdes

AOB drev gæk med sine læsere i går - den 1. april - men det varede ikke længe før mange gennemskuede historien.

Der bliver heldigvis ikke pillet ved den fine urskive med de forgyldte romertal og visere. Foto: AOB

Der bliver heldigvis ikke pillet ved den fine urskive med de forgyldte romertal og visere. Foto: AOB

APRILSNAR I går havde vi en historie om tårnuret på Blovstrød Kirke, som var blevet udskiftet med et nyt digitalt ur LÆS HER. Men det var blot en aprilsnar. På Facebook havde de fleste læsere gennemskuet historien, men der vor dog også de, der syntes, at det var synd og chokerende, at opsætte et digitalt ur, bl.a. fordi man for ikke så mange år siden havde renoveret den gamle urskive.

Vi kan dog trøste disse læsere med, at det i går var den 1. april, og derfor var der ikke tale om en sandfærdig historie.

Renovering
Urskiven på Blovstrød Kirkes tårnur blev omkring 2007 renoveret. Tidens tand havde taget rigeligt for sig af urskivens romertal. Malermester Eva Røddik havde i samarbejde med Raadvad Smedie stået for arbejdet. Der blev fundet utydelige spor af den oprindelige bemaling, som dog er gået tabt ved en tidligere afrensning.

Urskiven blev gjort grundig i stand, den blev renset og malet med koboltblå, og tal og viser blev belagt med bladguld.

Den gamle urskive på tårnuret var gnavet af tidens tand. Og her den renoverede fine urskive.

Den gamle urskive på tårnuret var gnavet af tidens tand. Og her den renoverede fine urskive.

Derfor driver vi gæk med hinanden den 1. april
- Skikken med at narre andre den 1. april har været kendt i Danmark siden 1600-tallet og kendes over hele Europa.

- Aprilsnar hænger sammen med forår og ‘nytår’.

- Foråret er også en form for nytår. Det er det tidspunkt, hvor naturens cyklus starter forfra, og et tidspunkt, der traditionelt har givet en anledning til at drille, gække og vende hverdagens normer lidt på hovedet, som det for eksempel sker til fastelavn.

- I Europa kendes skikken at ‘narre april’ tidligst fra 1600-årenes Tyskland, men en lignende skik - qurinalerne - fandtes også i det gamle Rom.

- Her var narrerierne knyttet til nytår, et tidspunkt, hvor vi jo også i dag betjener os af spøg-og-skæmt og laver godmodige drillerier med hinanden.

- Danske medier har siden 1900 tallet skrevet falske nyheder den 1. april.

- En af de første aprilsnarre i den danske presse så man i 1914, hvor en københavnsk avis kunne berette, at solen havde sovet over sig og var stået op ni minutter for sent.

- I dag har mange medier som regel en aprilsnar - altså en fingeret og temmelig usandsynlig historie - et eller andet sted i spalterne eller i udsendelsen den 1. april.

Kilde: Dansk Historisk Fællesråd, Den Store Danske

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET