Kirkegårdens gravstene

Der er en borger, som har undret sig over, at man destruerer nogle af gravstenene på Blovstrøds kirkegårde. Her kommer forklaringen.

  Menighedsrådet har foreslået - og fået godkendt - at man ved den store rødbøg samler 15 gravstene med lokalnavne, der repræsenterer de gamle bebyggelser og større gårde i Blovstrød sogn. Foto: AOB

Menighedsrådet har foreslået - og fået godkendt - at man ved den store rødbøg samler 15 gravstene med lokalnavne, der repræsenterer de gamle bebyggelser og større gårde i Blovstrød sogn. Foto: AOB

GRAVSTENE En Blovstrød-borger har henvendt sig til AOB og spurgt, hvorfor man destruerer nogle af gravstenene på Blovstrød kirkegård. Hertil svarer kirkeværge ved Blovstrød Kirke, Tage V. Andersen:

“Jeg er fra AOB blevet gjort opmærksom på en henvendelse fra en nabo til Blovstrød kirkegård, der klager over ”destruktion af mindestene/gravstene på Blovstrød kirkegård” og som beder den ansvarlige træde frem. Det gør jeg gerne på menighedsrådets vegne.

På Blovstrød kirkegård følger vi de almindelige regler, som er angivet i love og bekendtgørelser fra Kirkeministeriet.

Vi er efter mange år uden oprydning i gang med en større oprydning på kirkegårdene. Det har jeg skrevet en artikel om i det seneste nummer af kirkebladet for Blovstrød Kirke, der kan ses på kirkens hjemmeside LÆS HER side 8-9.

Den helt almindelige praksis er, at det er de efterladte til en afdød på en kirkegård, der opstiller gravstenen på gravstedet (hvis ikke det er en anonym nedsættelse).

Derefter er der en fredningstid (20 år for kister, 10 år for urner) hvori gravstedet ikke må nedlægges. Når denne periode udløber, får den af de efterladte, der står for gravstedet, et brev, hvori man bliver spurgt, om man ønsker gravstedet forlænget (mod fortsat betaling), eller om det skal nedlægges, så det kan genbruges af andre. Der bliver rundt regnet nedlagt 30-35 gravsteder om året.

Hvis man ønsker gravstedet nedlagt, får man et brev, hvori man får at vide, at man, hvis man ønsker det, skal hente gravstenen og evt. planter inden 3 uger. Langt de fleste ønsker ikke dette, men indtil da er det gravstedsejerens gravsten.

Hvis gravstedsejeren ikke ønsker at hjemtage stenen, overgår den til kirkegården, og bliver normalt afhentet af en stenhugger, der gør stenen ukendelig. Hvis den herefter kan genbruges, kan den måske sælges igen med en ny tekst, ellers destrueres den.

Grunden til at stenen gøres ukendelig er, at den ikke må kunne misbruges af hensyn til den afdøde, hvis navn den har båret. Familien skal ikke kunne genfinde den f.eks. som pynt i andres indkørsler eller som fyld i kystsikring, hvor navnet stadig kan læses. Dette krav er på det seneste blevet yderligere skærpet med den nye persondatalov.

I sjældne tilfælde kan menighedsrådet, efter at gravstedet er nedlagt, indstille gravstenen/gravstedet som bevaringsværdigt. Muligheden for dette blev yderligere reduceret gennem nye regler i 2016. Det kan kun ske hvert 4. år ved det såkaldte provstesyn, og skal forinden godkendes af kirkeministeriets sagkyndige. Denne proces har Blovstrød kirkegård været igennem i 2017-2018. Den sagkyndige, Museum Nordsjælland, har i denne forbindelse udtalt, at ”menighedsrådet har taget gennemgangen alvorligt og udarbejdet et imponerende materiale”.

På den baggrund har vi i menighedsrådet ikke problemer med at stå ved vores arbejde; men naturligvis kan andre godt have en anden mening.

Mvh.
Tage V. Andersen
Kirkeværge ved Blovstrød Kirke”