Et kæmpe byggeri, som du aldrig vil opdage

På garderkasernen i Høvelte opføres i øjeblikket et meget stort garageanlæg med tilhørende materiel- og omklædnings-faciliteter.

  Det er et meget stort bygningskompleks, som i øjeblikket er under opførelse ved Garderkaserne Høvelte. Illustration: Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Det er et meget stort bygningskompleks, som i øjeblikket er under opførelse ved Garderkaserne Høvelte. Illustration: Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

MODERNISERING Ved Garderkaserne Høvelte opfører Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse for tiden en større bygning på 3.370 m2 til den Kongelige Livgarde. Bygningskompekset, som er en modernisering af hærens mandskabs og materielfaciliteter, består af en sammenbygning af to standardiserede koncept-bygninger i form af hærens standard-garager samt en standardiseret materiel- , bade- og omklædningbygning for ca. 160 mand.

Projektet startede sidste år i oktober måned og forventes afsluttet til maj næste år. Det er Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse som er bygherre og hovedentrepre-nøren er Ole Jepsen A/S. Arkitekterne er Gottlieb-Paludan Architects, og Sweco A/S er ingeniør på projektet.

Selve det 3-etagers byggeri vil man næppe kunne ane fra Høveltevej, da det ligger pænt tilbagetrukket bag Høvelte Kasernes hovedbygning.