'Galleri Konge' på Kongevejen

Kunstneren Thorbjørn Bosse Olander på adressen Kongevejen 99 oplyser, at han vil holde sit galleri åbent alle torsdage i lige uger mellem kl. 15:00 og 17:00.

  Billedkunstneren Thorbjørn Bosse Olander: "For mig er det at male en livsnødvendighed, på linie med at trække vejret."

Billedkunstneren Thorbjørn Bosse Olander: "For mig er det at male en livsnødvendighed, på linie med at trække vejret."

GALLERI  Billedkunstneren Thorbjørn Bosse Olander på adressen Kongevejen 99 oplyser, at han fremover vil holde sit galleri åbent alle torsdage i lige uger mellem kl. 15:00 og 17:00 - første gang den 9. august. Her vil han byde alle interesserede på en kop kaffe/the og en lille kage.

Thorbjørn Bosse Olander oplyser samtidig, at han nu har navngivet sit galleri i det gamle skovløberhus 'Rødeporthus', og navnet er blevet: 'Galleri Konge'.

Galleri Konge
Kunstneren  uddyber: “Jeg har ofte gemt en lille kongekrone i mine malerier, som en lille reminder om, at man ikke må glemme eventyret, og med en placering på Kongevejen synes jeg, at det oplagte navn til galleriet - derfor 'Galleri Konge'. Derudover har jeg netop åbnet op for min nye hjemmeside www.gallerikonge.dk, hvor man kan se lidt om mig og mine malerier.”

Hvem er billedkunstneren?
På hjemmesiden står der bl.a.: “Mit navn er Thorbjørn Bosse Olander. Jeg er 43 år. For mig er det at male en livsnødvendighed, på linie med at trække vejret. Hvis jeg får en idé til et maleri, kan det holde mig søvnløs en hel nat, til jeg får mulighed for at komme igang med at materialisere ideen. Som billedkunster søger jeg det unikke og går ikke på kompromis med kreativiteten. Mit arbejdsliv deler jeg ligeligt op mellem det kreative kunstnerliv i galleriet på Kongevejen, og livet som advokat, hvor jeg arbejder hos Fair Advokater i Virum.

Missionen
Målet er for mig at skabe det billede, der giver den der ser på det, en god oplevelse dag efter dag. Jeg søger i mine malerier at udtrykke og forene harmoni, balance og kraft. Hvis jeg så også samtidig pirrer nysgerrigheden, kreativiteten og får givet lidt livsglæde videre til den der ser på mit maleri, er mit mål i høj grad nået.

Man kan også finde galleriet på Facebook på @gallerikonge