Politiet efterlyser cyklist for tricktyveri

En 88-årig mand har været udsat for et i tricktyveri i Tokkekøb Hegn.

  Tricktyveri begået mod en 88-årig mand i mandags i Tokkekøb Hegn nær Nymøllevej. Arkivfoto: AOB

Tricktyveri begået mod en 88-årig mand i mandags i Tokkekøb Hegn nær Nymøllevej. Arkivfoto: AOB

TRICKTYVERI  En cyklist efterlyses af Nordsjællands Politiet for et tricktyveri begået mod en 88-årig mand i mandags mellem klokken 16:00 og 16:30 i Tokkekøb Hegn nær Nymøllevej. Det skriver allerødnyt.dk.

Den 88-årige mand gik i skoven, da han pludselig blev opsøgt af en mand på cykel. Cyklisten spurgte på tysk om vej, og den 88-årige fortalte, hvordan man kom til stationen.

Cyklisten tog fat om begge hænder på den 88-årige for at takke for hjælpen, ligesom han samtidig stak et ben mellem den 88-åriges ben. Det brød den 88-årige sig ikke om, hvorfor han gik fra stedet. Men derhjemme opdagede han, at hans Tissot ur med læderrem er væk.

Efterlysning
Nordsjællands Politi efterlyser cyklisten, der beskrives sådan: Ung mand, mellemøstlig af udseende, 16-20 år, 165-175 cm høj, spinkel, med gul hudfarve og sort hår. Han mangler en tand i overmunden og flere tænder i den ene side, men skulle bortset fra det have pæne tænder.