Ugens arkitektur: Drabæk Huse

Drabæk Huse her i Blovstrød er udnævnt som 'Ugens arkitektur'.

  Hele den fine bebyggelsen vil stå færdigt til efteråret i år, og består af i alt 78 rækkehuse i henholdsvis ét og to planer. Illustration: Svendborg Architects

Hele den fine bebyggelsen vil stå færdigt til efteråret i år, og består af i alt 78 rækkehuse i henholdsvis ét og to planer. Illustration: Svendborg Architects

ARKITEKTUR  Bonavas nybyggede, lyse boliger i det grønne område her i Blovstrød, Drabæk Huse, er af Akademisk Arkitektforenings medlemsblad udnævnt til 'Ugens arkitektur'. Bebyggelsen er tegnet af Svendborg Architects.

Anden etape
De første beboere er for længst flyttet ind i kvalitetshusene, og hele nabolaget forventes at stå færdigt i slutningen af i år. I salgsmaterialet stå der bl.a.: Drabæk Huse II - som nu er åbnet - består af 44 svanemærkede rækkehuse i den østlige del af det grønne nabolag.

Denne del af nabolaget ligger ud mod fredet natur med en lille sø. Her er rækkehusene i en og to etager med 2-4 værelser. Hjemmene ligger ud til den allerede anlagte vej, der løber rundt i nabolaget – hvor gæster har mulighed for at parkere, når de kommer på besøg. Drabæk Huse byder på trygge rammer for livets udfoldelser. Her er plads til både privatlivet og fællesskabets glæder i et nabolag med det dejlige fællesområde Grønningen.

Et børnevenligt og bæredygtigt nabolag
Hele bebyggelsen forventes at stå færdigt til efteråret i år, og vil bestå af i alt 78 rækkehuse, med hver sin tilhørende terrasse og have. Nabolaget er inspireret af den omkringliggende natur – og boligerne er bygget i robuste, miljøvenlige materialer.

  'Ugens arkitektur': Drabæk Huse her i Blovstrød er projekteret af Svendborg Architects. Foto: Svendborg Architects

'Ugens arkitektur': Drabæk Huse her i Blovstrød er projekteret af Svendborg Architects. Foto: Svendborg Architects