Middag på tværs

Det bliver muligt at hilse på nogle af de nye medlemmer af Blovstrød Kirke, når sognegården slår dørene op for herboende iranske og afghanske asylansøgere.

  Iranske og afghanske asylansøgere vil tilberede et dejligt måltid fra det persiske og afghanske køkken og servere det for alle interesserede.

Iranske og afghanske asylansøgere vil tilberede et dejligt måltid fra det persiske og afghanske køkken og servere det for alle interesserede.

TVÆRKULTUR  I de seneste år er mange iranere og afghanere blevet døbt ind i folkekirken. Det betyder, at en hel anden kultur og tradition nu bliver en del af den danske folkekirke.

Fredag, den 20. april er det muligt at hilse på nogle af de nye medlemmer af kirken, når Blovstrød Sognegård slår dørene op for herboende iranske og afghanske asylansøgere fra Center Sandholm og Center Sjælsmærk, som vil tilberede et dejligt måltid fra det persiske og afghanske køkken og servere det for alle interesserede.

Asylansøgerne vil fortælle om persisk/afghansk kultur og asylansøgeres rejse til den kristne tro.

Aftenen afsluttes med en kort andagt på dansk/engelsk/persisk i Blovstrød Kirke. Arrangementet afholdes i Blovstrød sognegård fredag, den 20. april kl.17:30 - 20:30. Pris: 30 kr.

Tilmelding til Tværkulturelt Center på tlf. 35 36 65 35 eller til Gunhild Fjord på tlf. 30 30 35 43.