En farlig skiltning

Blovstrød Kro reklamerer for sine tilbud - men skiltningen er ikke helt i orden.

En skiltning i græsrabatten er vist ikke helt lovlig. Foto: AOB

En skiltning i græsrabatten er vist ikke helt lovlig. Foto: AOB

DAGENS RET Blovstrød Kro skal have lov til at reklamere for sine tilbud, men nogle af skiltene er placeret ulovligt og har en trafikmæssig farlig placering.

En af vore læsere har gjort opmærksom på, at den nye ejer af kroen måske ikke helt har sat sig ind i, hvad der skiltemæssigt er lovligt og kan være farlig for trafikken. Borgeren skriver: “Nu har kroen sat 2 skilte op i græsrabatten, hvor de opstammede træer står - det er vist ikke lovligt. Det værste er, at specielt det ene skilt blokerer for udsynet for de bilister, der kører ud fra parkeringpladsen.”

Vor fotograf har været forbi og har oplevet nedenstående situation.

Bemærk: En situation fra udkørslen ved REMA 1000s parkeringsplads. De to fotos er taget med 2 sekunders mellemrum. Pludselig dukker der en bil frem bag reklameskiltet - en farlig situation! Foto: AOB

Bemærk: En situation fra udkørslen ved REMA 1000s parkeringsplads. De to fotos er taget med 2 sekunders mellemrum. Pludselig dukker der en bil frem bag reklameskiltet - en farlig situation! Foto: AOB