Baldoni’s Julecirkus

Den 18. december er der julecirkus for alle børn og barnlige sjæle i Allerød.

  Der er julecirkus i den opvarmede Centerhal i Lillerød. Foto: AOB

Der er julecirkus i den opvarmede Centerhal i Lillerød. Foto: AOB

JULECIRKUS I år er der cirkus her i december måned for alle børn - det bliver ikke i et koldt cirkustelt men i den opvarmede Centerhal i Lillerød - Lilledal 1.

Det er Baldoni’s Cirkus, som har dette arrangement, og som løber af stablen tirsdag, den 18. december kl. 17:00. Der er forsalg 1 time før forestillingen starter eller på ‘julecirkus.dk’. Man gør opmærksom på, at man helst skal medbringe kontanter, idet kort og mobilpay kan være ustabil pga. dårlig mobildækning.

Programmet lyder således:
”Velkommen” jubler den glade nisse ved indgangen, mens julemusikken spiller lystigt og der emmer af julehygge med gran og lys.

Stemningen er helt i top, når selveste julemanden byder velkommen til årets juleforestilling for hele familien.

Glæd jer til at opleve dygtige nisser fra ind- og udland. Drillenisserne Nis og Nisseline.

Mød julegrisen Anton Antonius og nyd hans frække og sjove påfund, se jonglørnisser, balancenisser, violinnisser, prinsessenisser, kravlenisser og masser af andre nissekunstner.

Så er du ikke allerede i julestemning, skal du nok komme det i løbet af den to timer lange forestilling. Der er desuden pause, hvor der er muligt bl.a. at få taget billede med julemanden.
 

  Det er den 18. december, at Baldoni’s Julecirkus er i Lillerød. Foto: AOB

Det er den 18. december, at Baldoni’s Julecirkus er i Lillerød. Foto: AOB