Vil du høre ALT OM BLOVSTRØD? Så er det på onsdag, du har muligheden

Er du interesseret i hvad der sker i Blovstrøds bydel, så kan du få en masse at vide på onsdag på Blovstrød Skole.

BLOVSTRØD Er du ny borger eller en gammel kending i Blovstrød? Eller er du bare interesseret i bydelen? Så kom til bydelsmøde, hvor du kan høre om de kommende og nuværende store projekter i bysamfundet.

Hør blandt andet om den store boligudbygning, der er i gang eller om Blovstrød som Børne- og Læringsby - og meget mere!

Det sker i Festsalen på Blovstrød Skole nu på onsdag, den 14. november fra kl. 17:00 til kl.19:00. Vel mødt!

Udbygningsplaner
AOB har udarbejdet en grafisk oversigt over udbygningsplanerne for Blovstrød baseret på oplysninger hentet fra Allerød Kommunes ‘Boligudbygningsprogram’. Skemaet viser, hvor og hvornår de forskellig områder bliver udbygget.