Ny forpagter søges til Sportscaféen ved Blovstrød-hallen

Allerød Kommune søger forpagter til caféen på Blovstrød Idrætsanlæg med tiltrædelse pr. 1. januar 2019.

  Forpagter søges til Sportscaféen på Blovstrød Idrætsanlæg. Arkivfoto: AOB

Forpagter søges til Sportscaféen på Blovstrød Idrætsanlæg. Arkivfoto: AOB

SPORTSCAFÈEN Teknik og Drift i Allerød Kommune søger forpagter til caféen på Blovstrød Idrætsanlæg med tiltrædelse pr. 1. januar 2019. Om stillingen skriver man bl.a. følgende på kommunens hjemmeside:

Som forpagter af caféen på Blovstrød Idrætsanlæg befinder du dig i centrum af et spirende foreningsfællesskab, med mange engagerede frivillige. Blovstrød by er kendetegnet ved et tæt fællesskab bestående af mange ressourcestærke borgere. Blovstrød Idrætsanlæg består af to 11-mands fodboldbaner, to 5-mands fodboldbaner, 1 kunststofbane, en stor indendørshal og 4 udendørs tennisbaner.

Forpagteren har ret til at levere mad og drikke ud af huset til privat personer og virksomheder fra det forpagtede dog således, at denne virksomhed til enhver tid er sekundær i forhold til caféens primære formål, som er at betjene de faste brugere og publikum bedst muligt.

Allerød Kommune vil opkræve markedsleje, rengøringsgebyr og administrationsgebyr for private arrangementer afviklet af forpagter i fælles områderne. Godkendte foreninger har fortrinsret til fælles områderne i så fald varslingspligten på 3 måneder ikke overholdes.

Forpagter skal holde caféen åben i de tidsrum hvor de faste brugere afvikler træning, kampe, stævner og andre foreningsaktiviteter.

Man kan læse mere om stillingen: LÆS HER