Danmarks Naturfrednings-forening har arrangementer på 'Naturens Dag' omkring Blovstrød

Der er fugletur ved Sjælsøstien og tur til de militære arealer

På Sjælsøstien er der anlagt en sidegangbro ud til et fugleskjul, som giver mulighed for bl.a. at studere søens fugle på nært hold uden at skræmme dem op. Foto: AOB

På Sjælsøstien er der anlagt en sidegangbro ud til et fugleskjul, som giver mulighed for bl.a. at studere søens fugle på nært hold uden at skræmme dem op. Foto: AOB

NATURENS DAG  Danmarks Naturfredningsforenings Allerødafdeling inviterer i år til fugletur ved Sjælsø og tur i de fredede militære arealer ved Sandholm på 'Naturens Dag' søndag, den 10. september.

Arrangementet varer fra kl. 10:00 til kl. 15:00, og mødestedet er på adressen Sjælsmarkvej 27, der hvor stien til Sjælsøstien starter.

Dagen begynder med, at deltagerne går en tur på Sjælsøstien og ser på fuglelivet, og om eftermiddagen gælder det Sandholmssøerne, Drabæk mose og Høvelte skov.

Formanden for Danmarks Naturfredningsforening Allerød, Marianne Engberg, siger: “Vi vil gerne vise børn og deres familier naturens mange muligheder. Vi glæder os til dagen og håber, at rigtig mange vil benytte sig af muligheden for at få fælles oplevelser i naturen.” Formanden byder selv velkommen ved Sjælsøstien.

Arrangementet er en del af 'Naturens Dag', hvor Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og en lang række lokalforeninger, kommuner, naturvejledere og kulturelle institutioner åbner naturen over hele landet.

På www.naturensdag.dk kan man læse mere om de oplevelser, der venter på Naturens Dag.


LÆS OGSÅ: Vejen til Sjælsøstien