Supercykelstien bliver flot igen

De to steder på Kongevejen, hvor man har brudt cykelstien op aht fjernvarmen, får helt nyt slidlag. Men først om 6 - 12 måneder

I øjeblikket er lapperierne af supercykelstien ikke særlig hensigtsmæssige for cyklisterne, men det bliver godt igen. Om 6 - 12 måneder udlægges der et fint, nyt slidlag i hel cykelstiens bredde. Foto: AOB

I øjeblikket er lapperierne af supercykelstien ikke særlig hensigtsmæssige for cyklisterne, men det bliver godt igen. Om 6 - 12 måneder udlægges der et fint, nyt slidlag i hel cykelstiens bredde. Foto: AOB

GOD IGEN  I mandags skrev vi om de nye supercykelstier, som blev gravet op igen. Vi har nu talt med ingeniør Nikolaj Hoffmann fra Sweco Danmark A/S, som bekræfter, at man to steder har være nødsaget, til at lægge fjernvarmeledningerne i den flotte supercykelsti.

Nikolaj Hoffmann siger: "Vi ville allerhelst lægge vores ledninger i de ubefæstede arealer, da det er væsentligt billigere og generer mindre. Men når det teknisk ikke kan lade sig gøre, bliver vi nød til at finde andre føringsveje, og det er så blevet cykelstien de to steder.

Når vi retabler asfalten bliver det udført som 'metode 4', da det er den løsning der på sigt giver det bedste resultat. 'Metode 4' vil sige at vi først udlægger GAB - der er den grove asfalt. Når der er gået 6-12 måneder udlægges slidlaget. På begge stykker udlægges der slidlag i fuld bredde."