Cirkus Arli kommer til Blovstrød

Traditionen tro stiller Cirkus Arli også i år sit telt op på det grønne område ved Vestervang

Også i år kommer der cirkus til Blovstrød - Det bliver på næste torsdag. Foto: AOB

Også i år kommer der cirkus til Blovstrød - Det bliver på næste torsdag. Foto: AOB

CIRKUS  Som alle børn og barnlige sjæle har set frem til, kommer Cirkus Arli også i år til Blovstrød og afvikler en forestilling på det grønne område ved Vestervang.

Det blive på næste torsdag, den 3. august, klokken 18:30.

På hjemmesiden står der bl.a.:
Cirkus Arli er vaskeægte cirkus for hele familien, og er ligeledes specielt egnet til mindre børn. Mange har haft deres allerførste cirkusoplevelse i netop Cirkus Arli og kommer nu med deres egne børn for at viderføre en hyggelig tradition. Det er ikke for stort - man kan overskue tingene. Cirkusforestillingen anvender ikke voldsomme, skræmmende effekter, og den intime stemning, som man oplever i cirkusteltet, er noget for alle generationer.

En anmelder, Rud Kofoed, skriver bl.a. følgende om forestillingen:  
Velkommen om bord på M/S Arli…
Der skal ikke mere end et par animerende takter til af ’In The Navy’, før krydstogtstemningen er helt i top – og bliver der til sidste bølgeskvulp.

Kaptajnen Bettina Arli kan splitte bramsejl og rekommandere alle mand på dæk til den bedste forestilling længe i det lille cirkus med den store virkning.

Vel er det ikke første gang, Cirkus Arli er ude med en temaforestilling, men det er første gang, det er lykkedes så godt og helstøbt som i år. I en time og tre kvarter sluger man oplevelserne til søs og føler nærmest, at man er med i en familiemusical. Og ikke et sekund keder man sig.

Der er smæk for skillingen fra første nummer. ’Årets Talent’ fra sidste års Danske Cirkuspris, Alexander Arli, 30, har fundet sammen med den franske, komiske artist Francesco Fratellini, 25. Det sker i et forrygende kaskade-nummer: ’Sømand på landlov’.