Forårets sidste kamp - men ingen gris

I morgen, lørdag, den 10. juni spiller Blovstrøds herresenior 1 forårets sidste kamp, og det bliver mod Allerød FK

Morten Buchwald: "Det bliver desværre den sidste kamp i serie 2 i denne omgang - vi må en tur ned i serie 3." Arkivfoto: Phillip Nørgaard

Morten Buchwald: "Det bliver desværre den sidste kamp i serie 2 i denne omgang - vi må en tur ned i serie 3." Arkivfoto: Phillip Nørgaard

FODBOLD  Morten Buchwald fra Blovstrød IF-fodbold skriver: Lørdag, den 10. juni spiller Blovstrøds herresenior 1 forårets sidste kamp mod Allerød FK kl. 15:00 på Blovstrød Idrætsanlægs opvisningsbane.

Dette bliver desværre den sidste kamp i serie 2 i denne omgang. Vi må en tur ned i serie 3, og dette uanset udfald af kampen.

Der har tidligere været annonceret patte-gris mm. i forbindelse med kampen, men vi er hårdt ramt af mangel på frivillig arbejdskraft og har måtte aflyse dette.

Vi byder dog på en pilsner under kampen og ser frem til efteråret, hvor vi vil afholde vores traditionelle pattegris-arrangement. Dette bliver nok lørdag d. 26. august hvis alt flasker sig.

Morten Buchwald slutter: Jeg undskylder denne sene udmelding, men vi mangler frivillige til at løse alle ender.