Færdigt arbejde - så mangler vi bare afstribningerne

I går nat blev den lyddæmpende asfaltbelægning færdig på vores nye Kongevej - nu mangler der blot afstribningerne

Så er man færdig med asfalteringen på Kongevejen, og maskinparken venter blot på at blive kørt hjem. Foto: AOB

Så er man færdig med asfalteringen på Kongevejen, og maskinparken venter blot på at blive kørt hjem. Foto: AOB

SORT ARBEJDE  I natten til i går blev den endelige asfalt udlagt på Kongevejen, og så mangler der blot de hvide afstribninger. Arbejdet har taget tre nætter. Den første nat blev den gamle asfalt raspet af kørebanen - den næste nat blev aller huller lukket, og i går nat blev så den nye asfalt udlagt.

Begsort asfalt
I følge reglerne må asfalten ikke være helt sort, hvor der er gadebelysning, idet vejbelægningen skal være let reflekterende. I øjeblikket er vejbanen begsort, men efterhånden vil den øverste topfilm blive slidt af, hvorefter små granitskærver vil titte frem og reflektere lyset. 

Asfaltmaskinerne forlader Blovstrød efter veludført arbejder. Foto: AOB

Asfaltmaskinerne forlader Blovstrød efter veludført arbejder. Foto: AOB

Støjreducerende asfalt
Det er faktisk meget mærkbart, at der er tale om lyddæmpende asfalt. Når man kommer kørende på Kongevejen i bil fra Birkerød mod Blovstrød, hvor der tidligere i år blev lagt ny, fin asfalt, kan man tydelig høre, når man køre ind på den nye støjdæmpende asfalt - det har virkelig en positiv effekt!

Overfor bageren blev granit-markeringen ikke sænket/fjernet mellem de to parkeringslommer, men der er dog udført en lille asfaltrampe op mod den hævede flade. Som det ses, er kørebanens asfalt helt sort, men vil lysne med tiden, når topfilmen er slidt af. Foto: AOB

Overfor Rustik-Bageren blev granit-markeringen ikke sænket/fjernet mellem de to parkeringslommer, men der er dog udført en lille asfaltrampe op mod den hævede flade, så man kan køre op på 'brostensfirkanten'. 

Nu mangler vi lige de hvide afstribninger, at græsset/ukrudtet bliver slået i plantebedene, og at der bliver opsat et p-skilt ved parkeringslommerne som lovet.