Svævefly landet i Blovstrød

“Det var en 'udelanding', og den skete uden dramatik,” siger flyvechef

Billedet af svæveflyet på marken ved Niras og privatskolen er taget kl. 17:24 i søndags fra skolens parkeringsplads. Flyet er ved at blive pakket ind i en flytrailer. Foto: Axel Retlev

Billedet af svæveflyet på marken ved Niras og privatskolen er taget kl. 17:24 i søndags fra skolens parkeringsplads. Flyet er ved at blive pakket ind i en flytrailer. Foto: Axel Retlev

UDELANDING  På Allerød Nyts hjemmeside kan man læse om et svævefly, som landede i Blovstrød: “Det var en 'udelanding', og den foregik uden dramatik.” Sådan siger flyvechef Søren Lohse, Nordsjællands Svæveflyveklub, om den landing, et svævefly i søndags foretog på en mark ved Niras og Allerød Privatskole.

Allerødnyt.dk skriver videre: Landingen blev bl.a. observeret af Allerødborgeren Axel Retlev, der efterfølgende sendte et foto af det landede fly til Allerød Nyt. Han beretter, at svæveflyet kom ind over Lucernevej i meget lav højde fra nord-nord øst mod syd-syd øst, hvorefter det vendte og kom næsten samme vej tilbage. Kursen blev sat mod marken, hvor landingen skete.

En 'udelanding' - ikke en nødlanding
Allerød Nyt havde efterfølgende henvendt sig til Nordsjællands Svæveflyveklub for at høre, om man kendte til omstændighederne, og om hvorvidt der var tale om en nødlanding.

Flyvechef Søren Lohse oplyste, at en nødlanding er en landing med et fly, når der er problemer eller fejl på flyet, eller undtagelsesvis hvis en pilot bliver syg under flyvning og må lande hurtigst muligt.

“Det der var tale om i det konkrete tilfælde var en såkaldt 'udelanding'. I svæveflyvning flyver vi opgaver, hvor vi efter start fra flyvepladsen flyver en opgave ud over landet. Vi skal løbende finde opadgående termiske vinde, hvor vi kan cirkle og vinde højde. Ind imellem flyver vi så fra en termisk opvind til den næste, og kan på denne måde flyve i timevis og komme langt omkring,” siger Søren Lohse og fortsætter:

“Undertiden kan vejret ændre sig, så vi ikke længere kan finde termik, og det er så ikke altid vi har højde nok til at nå hjem til flyvepladsen, vi startede fra. Hvis der heller ikke er en anden flyveplads i nærheden, vælger vi at lande på en egnet mark - og det kalder vi en 'udelanding'.”

“Hele vores sport og uddannelse til svæveflyvepiloter er baseret på, at vi skal kunne vurdere og vælge en sikker mark at lande på, og til sidst gennemføre landingen sikkert på marken. At piloten i det konkrete tilfælde fløj lavt og siden vendte om for at lande, er en del af proceduren for at se marken fra flere vinkler og sikre sig, at marken er egnet til en sikker landing.”

“Når vi lander på en mark, ringer man hjem til klubben, der så sender en personbil med en flytrailer. På marken tager vi vingerne og haleplanet af flyet, hvorefter det hele passer ind i flytraileren, der er bygget til formålet. Det tager 10-15 minutter at skille flyet ad. Herefter kører man flyet hjem til klubben, samler det igen, hvorefter det er klar til næste flyvetur.”

“Så en udelanding med hjemhentning er en rutineoperation i en svæveflyveklub,” siger Søren Lohse og tilføjer, at flyet på Axel Retlevs billede er fint hjemme igen i klubben, og at piloten og hjælperne er glade: De har endnu en udelanding i logbogen.