'Blovstrød Idrætsanlæg' blev navnet på sportsanlægget ved Blovstrødhallen

Blovstrød Idrætsforening udskrev sidste år en navnekonkurrence, hvor man skulle komme med et godt navn til idrætsanlægget ved Blovstrødhallen

Det var som bekendt dette idrætsanlæg, som man ønskede navngivet ved en konkurrence.

Det var som bekendt dette idrætsanlæg, som man ønskede navngivet ved en konkurrence.

På Blovstrød Idrætsforenings bestyrelsesmøde sidste år drøftede man bl.a. navngivningen af idrætsanlægget ved Blovstrødhallen med bl.a. tennis- og fodboldbaner.

Man besluttede, at der blev udskrevet en navne-konkurrence, hvor idrætsforeningen udlovede et gavekort på 500 kr, til Intersport i Allerød til den deltager, der blev udtrukket blandt de vindende forslag.

Ingen vinder
Nu foreligger resultatet, idet formanden for Blovstrød Idrætsforening, Poul Møller Hansen, skriver til konkurrencedeltagerne:

Tak for jeres bidrag til navngivningen af vores idrætsanlæg. Det navn, der blev godkendt af byrådet blev 'Blovstrød Idrætsanlæg', og det navn var ikke blandt de indkomne forslag, så der blev ingen vindere af den udlovede præmie. 

Trods dette skal I have tak for jeres bidrag, som har været med i overvejelserne omkring navngivningen.

Mvh. Poul Møller Hansen

Der var indkommet en del forslag, men der var ingen, som havde valgt "Blovstrød Idrætsanlæg".
Følgende navne var bl.a. foreslået:
- Blovstrøds Idrætscenter
- Blovstrøds Sportscenter
- SportsCenter Blovstrød (dette var indsendt af AOB med logo - se neden for)