Blovstrøds drengehåndbold-A-hold vinder lokalopgør

Der var i dag lokalopgør i Lillerød-Hallerne mellem Allerød og Blovstrød

Lokalopgøret endte med en sejr til Blovstrød på 17-14. Foto: Bo Thorenfeldt Poulsen

Lokalopgøret endte med en sejr til Blovstrød på 17-14. Foto: Bo Thorenfeldt Poulsen

LOKALOPGØR  Bo Thorenfeldt Poulsen fortæller til AOB: 
I dag tørnede to af A-rækkens bedste hold sammen i et vaskeægte lokalopgør i Lillerød-Hallerne. Allerøds drenge havde fordel af hjemmebane mod rækkens nr. 1 Blovstrød. 

Efter en lige start trak Blovstrød fra til en førende på 7-2. Imidlertid kæmpede Allerøds drenge tilbage i kampen, så Blovstrøds føring blot var på to mål.

I anden halvleg fulgtes de to stærke mandskaber ad, indtil Blovstrød trak fra til slutresultatet 17-14 i Blovstrøds favør. 

Topscorer-værdigheden for Blovstrød blev delt mellem Mads og Henrik med fire flotte mål hver.