Tre drenge fra Center Sandholm bag røveri på Allerød Station

Det lykkedes en politipatrulje at finde de tre personer bag røveriet. Den ene nåede at stikke af, men de to andre er blev anholdt

Ud fra signalement af røverne lykkedes det en politipatruljevogn at finde de tre personer, som angiveligt bor i Center Sandholm. Arkivfoto: AOB

Ud fra signalement af røverne lykkedes det en politipatruljevogn at finde de tre personer, som angiveligt bor i Center Sandholm. Arkivfoto: AOB

RØVERI  I søndags kl. 05:34 blev en mand overfaldet på Allerød Station af tre drenge fra Center Sandholm, skriver Frederiksborg Amts Avis og uddyber sagen:

Vagtchef Palle Jørgensen fra Nordsjællands Politi oplyser, at episoden startede i S-toget mod Hillerød, hvor de tre drenge chikanerede en mandlig passager, og da han stod af på Allerød Station, fulgte de efter ham ud på perronen, hvor han blev slået og fik taget sin pung.

"De forsøger også at stjæle hans mobiltelefon, men det lykkes ikke," fortæller vagtchefen.

Amtsavisen skriver videre: Ud fra signalement af røverne lykkedes det en politipatrulje at finde tre personer, som kunne være dem. Den ene nåede at stikke af, men de to andre blev tilbageholdt og sigtet for røveriet.

Det drejer sig om to 16-årige drenge af udenlandsk herkomst, som angiveligt bor i Center Sandholm. Søndag blev de begge fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i 14 dage til den 10. april, oplyser vagtchef Jan Hedager.