Nytårsbal - igen i januar

Efter private initiativer er der også i år mulighed for at deltage i nytårsbal for alle borgere i kommunen.

  Tidligere blev der afholdt nytårskoncert og nytårsbal i Blovstrødhallen, men siden er det blevet flyttet til Allerød efter private initiativer.

Tidligere blev der afholdt nytårskoncert og nytårsbal i Blovstrødhallen, men siden er det blevet flyttet til Allerød efter private initiativer.

NYTÅRSBAL  Siden Allerød Kommune i 2010 stoppede med at afholde nytårskoncert og nytårsbal i Blovstrødhallen, er der en frivillig gruppe med Ingrid Christensen fra Allerød, som initiativtager, der fik arrangeret et nyt nytårsbal i Allerød.

Nytårsballet har siden været afholdt i de fine lokaler i Skandinavian Trade Building, hvor der serveres en 3 retters menu, og et 5 mands orkester underholder hele aftenen og bl.a. også spiller op til lancier og til andre valse.

Nytårsballet afholdes lørdag, den 20. januar 2018, kl. 17:45 - dørene åbner kl. 17:30, og ballet slutter kl. 00:00. Adressen er: Nordsjællands KonferenceCenter, Gydevang 39-41, Allerød.

Arrangørerne oplyser, at nytårsballet er åbent for alle - og naturligvis ogå for Blovstrød-borgere. Man kan læse mere og tilmelde sig her: allebal.dk.

  Som det fremgår, er der rigtig mange, der deltager i det flotte nytårsbal. Privatfoto

Som det fremgår, er der rigtig mange, der deltager i det flotte nytårsbal. Privatfoto