Kongevejen bliver en blandet landhandel

Kommunen har skiltet med, at Kongevejens 2. etape bliver kønnere og mere sikker - det er så spørgsmålet!

  Kommunen skriver til borgerne: "Kære fodgængere og cyklister. Kongevejsrenoveringen bliver kønnere og mere sikker - Derfor!" Men bliver det nu mere sikkert og kønnere? Foto: AOB

Kommunen skriver til borgerne: "Kære fodgængere og cyklister. Kongevejsrenoveringen bliver kønnere og mere sikker - Derfor!" Men bliver det nu mere sikkert og kønnere? Foto: AOB

Den 19. oktober skrev vi om den kommende renovering af Kongevejens anden etape og kritiserede, at det blev en meget ringe løsning - specielt i forhold til første etape. Men nu viser det sig, at nu er bunden nået, idet man kun har råd til at udskifte kantstenene i den vestlige side af vejen til en granitkantsten - men på den østlige side bibeholder man den gamle hvide, skrå betonkantsten og lapper den de værste steder. 

Det er en 'ommer'
AOB mener, at det er simpelthen en meget grim og uheldig løsning, som kommunen simpelthen ikke kan være bekendt. Når kommunen samtidig skilter med, at vejanlæg- get bliver en kønnere løsning, så må man spørge, hvem der har vurderet, at det er kønt, med to vidt forskellige kantstensløsninger på samme vejstrækning? 

Den nu udførte løsning er heller ikke det projekt, som byrådet i sin tid godkendte. Af bilagsmaterialet til sagen blev bl.a. vist den skrabede model - dog med granitkantsten i begge sider af vejen.

  På kongevejens vestside udføres der nye høje granitkanstene, mens på østsiden af vejen lapper man blot de gamle, hvide, skrå betonkantstene. Det er en ussel løsning. Foto: AOB

På kongevejens vestside udføres der nye høje granitkanstene, mens på østsiden af vejen lapper man blot de gamle, hvide, skrå betonkantstene. Det er en ussel løsning. Foto: AOB

Rabatkantsten signalerer høj fart
Sagen er i øvrigt den, at rabatkantstenen, som er bibeholdt i østsiden, er en typisk 'landevejsløsning', som signalerer høj hastighed og næsten inviterer til at køre op på cykelstien ved det mindste ophold i trafikken. Men trafiksaneringen skulle jo gerne have den modsatte effekt - den er helt gal!

I øvrigt reklamerede kommunen med, at man ville være færdig med renoveringen ultimo november måned - det holder jo ikke, men det bliver måske en 'julegave' til Blovstrød-borgerne.


LÆS OGSÅ: Så starter renoveringen af 2. etape