Fem mandater til hver af de største partier

Konservative, Venstre og Socialdemokratiet får hver fem mandater i det nye byråd.

  Optællingen af stemmerne i hele Allerød Kommune foreligger nu. Foto: AOB

Optællingen af stemmerne i hele Allerød Kommune foreligger nu. Foto: AOB

VALGRESULTAT  Optællingen af samtlige stemmer i Allerød Kommune giver følgende mandatfordeling i det nyvalgte byråd:

Det Konservative Folkeparti går tilbage fra seks mandater ved valget i 2013, til fem mandater i 2017, mens både Socialdemokraterne og Venstre vinder et mandat og går fra fire til fem mandater hver. Det skriver allerødnyt.dk og fortsætter:

Socialistisk Folkeparti får to mandater i det nye byråd mod et mandat i 2013, og Blovstrød Listen bevarer sit mandat, ligesom Det Radikale Venstre og Enhedslisten. Vores Allerød er ny i byrådet med 1 mandat. 

Dansk Folkeparti ryger ud af byrådet, og hverken Nye Borgerlige eller Alternativet, Ny Madordning, Liberal Alliance eller Borgerlig Velfærd bliver repræsenteret i byrådet. 

Konstitueringsforhandlingerne er således allerede nu gået i gang.

Frem- og tilbagegang
Efter at samtlige valgsteder er talt op ser resultatet sådan ud:

Socialdemokratiet: 3,6 pct. frem

Radikale: 0,1 pct. tilbage

Konservative: 5,8 pct. tilbage

Nye Borgerlige: 2,5 pct. frem (stillede ikke op sidst)

Vores Allerød: 5,4 pct. (stillede ikke op sidst)

SF: 2,5 pct. frem

Borgerlig Velfærd: 0,7 pct. frem (stillede ikke op sidst)

Liberal Alliance: 0,5 pct. tilbage

Ny Madordning: 0,1 pct. tilbage

Dansk Folkeparti: 0,5 pct. tilbage

Blovstrød Listen: 0,2 pct. tilbage

Venstre: 0,5 pct. frem

Enhedslisten: 0,5 pct. frem

Alternativet: 2,2 pct. frem (stillede ikke op sidst)