DEBAT: Blovstrød Skole er en del af løsningen

En borger mener, at Blovstrød Skole skulle nedlægges. Her svarer en Blovstrød-borger på dette postulat

I et læserbrev i allerødnyt.dk mener en borger, Ulrik Tarp Jensen, at man forlængst burde have lukket Blovstrød Skole. Hertil svarer en Blovstrød-borger, Martin H. Wolffbrandt: "Blovstrød Skole er vital for vores lokalsamfund. Bølgerne fra skoledebatten i bymidten skal ikke gå ud over Blovstrød Skole." Arkivfoto: AOB

I et læserbrev i allerødnyt.dk mener en borger, Ulrik Tarp Jensen, at man forlængst burde have lukket Blovstrød Skole. Hertil svarer en Blovstrød-borger, Martin H. Wolffbrandt: "Blovstrød Skole er vital for vores lokalsamfund. Bølgerne fra skoledebatten i bymidten skal ikke gå ud over Blovstrød Skole." Arkivfoto: AOB

DEBAT  I et læserbrev i allerødnyt.dk mener en borger, Ulrik Tarp Jensen, at man forlængst burde have lukket Blovstrød Skole. Ulrik Tarp Jensen skriver som overskrift: "Skoler - det er Blovstrød som er problemet". Som svar på dette indlæg skriver Blovstrød-borgeren Martin H. Wolffbrandt bl.a.:

"Ulrik Tarp Jensen (UTJ) gør sig i et ikke særlig velargumenteret læserbrev (i allerødnyt.dk) til talsmand for at man burde have lukket Blovstrød Skole. UTJ's motiv til angrebet på Blovstrød Skole er noget uklart. 

Blovstrød udvikler nye boliger for at sikre elevgrundlaget
Ræsonnementet at 'vi holder gang i en skole i Blovstrød for at ejendomsselskaber kan sælge nybyggede boliger med attraktive institutioner i nærheden' er forkert. Tværtimod udvikler vi Blovstrød med nye boliger for at sikre elevgrundlaget for Blovstrød Skole er på plads. 

UTJ's synspunkt er bemærkelsesværdigt, fordi det indikerer, at UTJ åbenbart selv opererer med muligheden for at sælge boliger, hvor køberne har en forventning om at der er en skole (som man så lukker efterfølgende). Heldigvis er der i byrådet bred opbakning til Blovstrød Skole."

Privatskole nr. 2?
Martin H. Wolffbrandt skriver videre: "Det er næppe nogen overraskelse, at jeg som konservativ er positiv overfor privatskoler. Men jeg synes ikke, det er en offentlig opgave et subsidiere en privatskole nummer to. 

Det ville i øvrigt være i at skyde sig selv i begge fødder. Allerøds skoler leverer fremragende resultater. Privatskolen er kommet godt fra start. Hvorfor i alverden skulle vi gøre livet svært for privatskolen ved at støtte en privatskole 2?

400 elever skulle krydse Kongevejen
UTJ's ræsonnement om at borgere i den nye del af Blovstrød vil vælge nærmeste skole (privatskolen), så børnene ikke skal krydse Kongevejen hænger skidt sammen ned synspunktet om, at man burde have lukket Blovstrød Skole. Så havde konsekvensen selvfølgelig været at de 400 elever fra Blovstrød Skole skulle have krydset Kongevejen."

Martin H. Wolffbrandt slutter: "Tak til UTJ for at gøre opmærksom på at i andre kommuner var Blovstrød Skole lukket for længst. Det understreger (endnu engang) at borgerne i Allerød valgte rigtigt, da de stemte for Allerød som selvstændig kommune."