Næralarm i Blovstrød

Nu er der en mulighed for, at grundejer-foreningerne i Blovstrød kan få en præsentation af Næralarm-konceptet

I september måned havde Kim Enevoldsen en præsentation på Blovstrød Skole af Næralarm-konceptet. Foto: AOB

I september måned havde Kim Enevoldsen en præsentation på Blovstrød Skole af Næralarm-konceptet. Foto: AOB

NÆRALARM  For fire måneder siden havde Kim Enevoldsen en præsentation på Blovstrød Skole af sit Næralarm-koncept, hvor flere borgere efterfølgende dannede Næralarm-grupper i Blovstrød. De valgte først, at gøre brug af tilbuddet om en gratis prøveperiode på 14 dage, inden de besluttede, om det var noget for dem - og det var det!

Nu tilbyder Kim Enevoldsen at gentage præsentationen for bl.a. private borgere, grundejerforeninger, borgermøder, møder omkring sikkerhed mm.

Kim Enevoldsen fortæller, at der efter mødet på Blovstrød Skole, var flere, som gav udtryk for, at de ville forelægge konceptet for deres bestyrelse, med henblik på, at få en præsentation med til deres generalforsamling. Dette bliver nu en mulighed, hvor man kan kontakte Kim Enevoldsen på ke@naeralarm.dk.