Skilteforvirring

Først den ene vej - og så den anden vej. 60 km/t-skiltet på Sortemosevej er nu vendt et par gange

Der er nu total skilteforvirring ved hastighedsskiltningen på Sortemosevej, når man kører mod Kongevejen i Blovstrød. Forleden dag skrev vi, at kommunen havde lyttet til bemærkningerne om skiltningen ved T-krydset, som var misvisende. Vi skrev:

"Når man kom fra Sortemosevej og skulle ud på Kongevejen ved T-krydset, så mødte man et Blovstrød-byskilt, der angav, at man kun måtte køre 50 km/t,  men blot 25 meter længere fremme var der et nyt skilt, som viste, at man godt måtte køre 60 km/t. Folk, som ikke var kendt i området, kunne derfor tro, at man også  måtte køre 60 km/t på Kongevejen.

Nu har kommunen indset den misvisende skiltning og lyttet til vor kritik. De har efterfølgende simpelthen fjernet 60 km-skiltet - eller rettere sagt - vendt det om, så det viser 60 km/t for de bilister der køre mod Lillerød."

60 km/-skiltet er nu vendt igen - må man så køre 60 km/t på Kongevejen? Foto: AOB

60 km/-skiltet er nu vendt igen - må man så køre 60 km/t på Kongevejen? Foto: AOB

Skiltet er vendt igen
Men nu er hastighedsskiltet vendt igen, så nu kan folk, som ikke er kendt i området, derfor tro, at man også må køre 60 km/t på Kongevejen.

Sagen er noget mystisk - er det en privat borger, som efter at have læst vor artikel, selv har vendt skiltet om, så der ikke var tvivl om hastighederne på den nyrenoverede del af Kongevejen. Og er det så kommunen, som har vendt skiltet om igen?

Denne skilteforvirring vil AOB undersøge lidt nærmere og har derfor kontaktet kommunen for at få en redegørelse.