Sommer i Blovstrød

Vor lokale sangskriver, Mogens Falk, har igen bidraget med et aktuelt digt passende til årstiden i Blovstrød. Vi bringer her forfatterens bud på sommeren i Blovstrød

"Solen har summet i juni, så vor sommer startede flot...". Foto: AOB

Blovstrøds lokale sangskriver, Mogens Falk, har tilbudt AOB at bidrage flere gange om året med en sang eller vise her til hjemmesiden, og så har vores fotograf samtidig fået til opgave at finde motiver her i Blovstrød, som passer til sangens indhold.

Sommer i Blovstrød v/Mogens Falk
Melodi: Se, det summer af sol over engen...

1.
Ja, den sol den har summet i juni,
så vor sommer skam startede flot.
Her i juli er vi kommet ud i,
blæst og byger, vi kender så godt.
Nogle rejser derfor sydpå,
hvor man véd, at der altid varme er.
Andre bli'r, og så venter de kun på,
at den sommer igen sig viser her.

2.
Kongevejen den bli'r renoveret,
og vi håber, at den bliver fin.
Gadekæret, det bli'r reguleret,
vand bli'r ledet til nyanlagt bassin.
I en uge var problemer:
Hvilken vej skulle vi mon kør' i dag?
Grønholms ensretning vi næsten glemmer,
kørs'len må foregå i ro og mag.

3.
Når engang dette her det kan vises,
vil vi nyde den sommer, vi har.
Blomsterpragten som vanlig vil prises,
og med sindsro vi vores vejrlig ta'r.
Vor hukommelse den siger
intet om, hvordan denne sommer gik,
alting dårligt for det gode viger,
vi er glade for sommeren, vi fik.

"Her i juli er vi kommet ud i blæst og byger...". Foto: AOB

"Hvilken vej skulle vi mon kør' i dag?...". Foto: AOB

LÆS OGSÅ MOGENS FALKs TIDLIGERE DIGTE:
Efterårets kommen
Hvad er det dog, der sker her?
Så er det forår