"Nu er vi klar" siger privatskolen

Allerød Privatskole er nu helt klar til skolestart her i begyndelsen af august måned. SFO'en starter den 1. august

Allerød Kommune har opsat trafiktavler, som markerer, at her ligger der nu en skole. Foto: Allerød Privatskole

Allerød Kommune har opsat trafiktavler, som markerer, at her ligger der nu en skole. Foto: Allerød Privatskole

Michael Nørregaard, fra Allerød Privatskoles initiativgruppe, oplyser til AOB, at skolen nu er klar til at slå dørene op til SFO på mandag, den 1. august - og til selve skolen på mandag, den 8. august.

Her er en status over, hvad der er sket her på det sidste:

  • SFO er helt klar - og en lang stribe flotte billeder kan ses på skolens Facebook-side.
  • Privatskolen har med stor velvilje fra Allerød Kommune fået såvel A22 trafiktavler op (også kendt som skoletavler) - og skolen har samtidig fået etableret bus-stoppested lige uden for skolen.
  • Skolen er igang med at etablere en særskilt cykeladgang til skolen langs udkanten af haven for at adskille cykler fra biler - skitse kan findes på skolens Facebook-side.
  • Legepladsen er bestilt og påbegyndes umiddelbart efter sommerferien. Skitser af legepladsen kan ligeledes findes på skolens Facebook-side.
  • Køkkenet bliver leveret i dag, fredag, den 29. juli - og vil være klar til skolestarten.
  • Science-lokaler er ved at blive installeret p.t. og vil ligeledes være klar til skolestart.
  • Klasselokalerne er klar med borde og stole og klar til alle nye elever.
  • Kort sagt - Allerød Privatskole ER NU KLAR!

Enkelte pladser ledige
Endelig oplyser skolen, at der fortsat er enkelte pladser på alle årgange fra 0. klasse til og med 5. klasse - og man kan altså stadig nå at være med i år. Interesserede kan tage kontakt via skolens info@alleroedprivatskole.dk mail adresse.

Indskrivningen til skoleåret 2017/18
Derudover starter indskrivningen til skoleåret 2017/18 allerede her i efteråret - så hvis man går med tanker i den retning, bør man skrive sig op på ventelisten - da indskrivning vil ske i henhold til placering på ventelisten.

Kommunen har nu etableret et busstoppested lige uden for skolen. Foto: Allerød Privatskole  

Kommunen har nu etableret et busstoppested lige uden for skolen. Foto: Allerød Privatskole